FCK har her torsdag middag præsenteret den tidligere AaB’er Nicolaj Thomsen som ny spiller i klubben. Thomsen var med til at gøre AaB vinderen af ‘The Double’ i 2014. Sidenhen er turen gået til Nantes.

Foto: FC København

Nu er turen så kommet til den danske hovedstad, hvor han har fået kontrakt til sommeren 2021.

Direktør i FCK, Anders Hørsholt, udtaler følgende om skiftet:

“Vi er tilfredse med, at vi kan tiltrække de bedste og mest talentfulde danske spillere, og at de danske fodboldspillere, der vælger at vende hjem fra et udlandsophold, ser F.C. København som et godt valg for deres fremtid og udvikling.”

Manager, Ståle Solbakken, tilføjer:

“Nicolaj er en spiller, vi altid har synes rigtigt godt om, men som har været uden for vores rækkevidde indtil sidste år, hvor han valgte at tage til Nantes og Frankrig. Nu er situationen en anden, og vi er glade for, at vi har fået muligheden for at hente ham til FCK.”

Hovedpersonen selv ser frem til en fremtid på Telia Parken:

“FCK er en kæmpe klub, og resultaterne taler for sig selv. Jeg har kendt til interessen tidligere, men tidspunktet har ikke været det rigtige. Det føler jeg, at det er nu, efter et lærerigt halvt år i Frankrig, hvor fik jeg godt med spilletid under den tidligere træner.”

Nicolaj Thomsen tiltræder i F.C. København med øjeblikkelig virkning og får trøje nummer 14.

FAKTA:

Navn: Nicolaj Thomsen

Født: 8. maj 1993

Position: Midtbanespiller

Tidligere klubber: AaB, FC Nantes