Af Anders Lang Jensen

Real Madrid har mange spillere inde på radaren, og særligt en ny målmand jagter kongeklubben. Men alternative midler kan man bruge og stjæle en stjerne fra de evige rivaler.

Photo: ANGELIKA WARMUTH/dpa

Jan Oblak har stået en formidabel sæson i buret for lillebroren i Madrid Atletico. Så godt at Real Madrid har gjort ham til en ønskespiller til sommerens transfervindue. Los Blancos føler, at en handel med David de Gea og Thibaut Courtois er realistisk.

Derfor har holdet på Bernabeu nu rettet fokus mod Jan Oblak. Det skriver mediet GOAL.com. En handel med de to øvrige stjerne-keepere er sværere end forventet, og derfor må Real-ledelsen se andre veje.

Photo by Berkan Unlu/Anadolu Agency/Getty Images

Den belgiske Courtois kan ikke vristes fri af Chelsea, der absolut ikke sender deres stjerne-keeper tilbage til den spanske hovedstad, hvor han var på leje hos naboen i netop Atletico Madrid.

David De Gea har ifølge mediet fortalt Manchester United, at han ikke bliver meget længere på Old Trafford, og jagter nye udfordringer. Men cheftræner på Bernabeu Zinedine Zidane er ikke sikker på, at Keylor Navas overhovedet skal erstattes, skriver mediet.

Photo by Marc Atkins/Mark Leech/Getty Images

En handel med den slovenske keeper bliver, ligesom de to øvrige målmænd, ikke let. Oblak har angiveligt en frikøbsklausul i hans Atletico-kontrakt på svimlende €100m altså 750 mio. danske kroner. Alt under denne pris vil Atletico angiveligt afvise.

Oblak har også interesse fra de helt store drenge i den engelske Premier League. Manchester United er sat i forbindelse med den slovenske keeper, mens rivalerne hos Manchester City også er blevet nævnt som en lille outsider i jagten på Atleticos profil i kassen.

24-årige Jan Oblak har i denne sæson spillet 29 kampe for den spanske storklub, og de ligger på en 3. plads i den spanske liga.