Serge Aurier, der til dagligt spiller for franske Paris St. Germain, er efter en episode i maj måned blevet idømt to måneders fængsel.

Serge Aurier og Kevin de Bruyne ses her i kamp om bolden. Foto: Getty Images

Serge Aurier og Kevin de Bruyne ses her i kamp om bolden. Foto: Getty Images

Det er ikke ivorianerens første problemer uden for banen, blandt andet fik han sidste år tre spilledages karantæne for at kritisere dommer Björn Kuipers efter en kamp i Champions League, og i februar måned i år blev han internt suspenderet i PSG, da han svinede holdkammerater og daværende træner Laurent Blanc til.

I maj måned gik det dog helt galt for den ivorianske back. En tjenestemand måtte såmænd tage til takke med en albue i halsen, efter Aurier var blevet bedt om at puste i et alkometer.

Den engelske avis, The Guardian, skriver dog, at den 23-årig back slipper for at afsone sin dom i fængsel, og i stedet for slipper med lidt samfundstjeneste og en bøde.

Hvorvidt Aurier er spilleberettiget til PSGs næste kamp mod bulgarske Ludogorets vides endnu ikke.