Rasmus Falk

Rasmus Falk er en dansk fodboldspiller. Han spiller for F.C. København, som i 2017 kunne kalde sig Superliga-mestre for 12. gang. Rasmus Falk spillede i Odense Boldklub indtil 2016. Rasmus’ kælenavn er Falken, som henleder til hans efternavn, Falk. Ligesom Christian Eriksen er Rasmus Falk født og opvokset i Fyns fjerdestørste by, Middelfart, og har lige såvel som Eriksen gået i skole på Lillebæltskolen.

Parløb med Christian Eriksen:

Det er dog ikke den eneste lighed, han deler med Tottenham-spilleren. Således begyndte han også sin karriere hos MG&BK (Middelfart Gymnastik & Boldklub), siden blev han opsnappet af den fynske storklub, Odense Boldklub, og sammen med Christian Eriksen skiftede de hertil i 2005. Rasmus var en del af en succesfuld ungdomsårgang hos OB, og i 2007 vandt han sammen med resten af klubbens U16-hold DM-guld. I 2009 kunne klubben stolt annoncere, at den havde underskrev en professionel kontrakt med Falk.

Rasmus Falk

(Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

Fra 2010 var han fast inventar på Fyns eneste Superliga-hold. I april 2011 annoncerede de to parter, at Falk havde underskrevet en kontrakt, der løb frem til juni 2015, mens han i december 2012 underskrev en kontrakt, der først ville udløbe den 30. juni 2016. Den 1. juli 2016 kunne han officielt kalde sig for FCK-spiller.

Fulde navn: Rasmus Falk Jensen

Klub: Siden sommeren 2016 har Rasmus Falk optrådt for ’Byens Hold’, F.C. København, hvor han i sin sidste sæson for første gang kunne kalde sig Superliga-mestre.

Løn: Falk tjener i omegnen af 400.000 kroner om måneden, hvilket svarer til en årsløn på 4,8 millioner kroner. Her er ikke medregnet eventuelle bonusser og signon-fee. Hans kontrakt med F.C. København udløber i sommeren 2020.

Land: Danmark. Han er født og opvokset i Fyns fjerdestørste by, Middelfart. Det var i byens lokale klub, MG&BK, at han blev opsnappet af ’Øens Hold’, Odense Boldklub.

Født: Rasmus blev født den 15. januar 1992. Det var i øvrigt en onsdag.

Højde: Rasmus Falk er 1,77 meter høj. Det er et væsentligt stykke under den gennemsnitlige højde for mænd i Danmark (1,83 meter).

Vægt: Sidste gang Rasmus blev vejet, stod der 65 kilo på vægten. Det betyder, at Rasmus tilhører den spinkle ende i kategorien normalvægtig med en BMI på 20,75. Men hellere lige og vågen end…

Position: Rasmus kan bruges i de fleste facetter af det offensive spil. Således kan han spille på begge kanter, i den centrale del af en offensiv midtbane og som angriber. I F.C. København er han dog primært blevet brugt som kant.

Rasmus Falk – Klubhistorie:

Rasmus Falk Fejrer

Rasmus Falk (Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

Rasmus fik sin fodboldopvækst hos fynske Middelfart. Da han som 13-årig spillede på samme hold med Christian Eriksen, blev de begge opdaget af OB’s talentspejdere, der kort herefter tilbød dem begge en ungdomskontrakt. Efter ni år hos Øens Hold, meddelte Falk i januar 2016, at han ikke ville forlænge kontrakten med øboerne. F.C. København tilbød prompte den unge fynbo en kontrakt, og han skiftede til ‘Byens Hold’ i juli 2016.

Rasmus Falks idol:

Rasmus Falk har altid set op til den tidligere FC Barcelona-spiller, Ronaldinho. Falk selv er dog også idol for mange unge mennesker i Danmark.

Tidlige liv:

Rasmus Falk voksede op i Middelfart, hvor han blandt andet også gik på byens lokale skole, Lillebæltskolen, sammen med blandt andre Christian Eriksen. Senere hen blev han tilknyttet en special idrætsklasse kun for elitesportsfolk, Hjalleseskolen i Odense. Her blev han atter sidemakker med Eriksen.

Privatliv:

Ikke bare deler Falk og Eriksen samme fødeby – de deler næsten også samme personlighed. Rasmus Falk værner om sit privatliv, og det er ikke tit (som i aldrig), at han er hovedperson på en spiseseddel i landets tabloidmedier. I øjeblikket danner han par med Jacqueline Østergaard. Ifølge en artikel fra BT, skal Falk prise sig lykkelig, for Østergaard er virkelig en skønhed. Han har to søstre, og den ene af dem hedder Trine. Hun var i 2016 med i Ekstra Bladets skolefodboldturnering, hvor hun med imponerende præstationer var tæt på at sende Østre skole videre mod talentfulde skoler.

Statistik: Rasmus Falk har spillet i alt 181 kampe og 13.608 for henholdsvis OB og FCK i Superligaen. Det er blevet til 30 mål og 30 oplæg til mål.

Bedste resultater: Den 26-årige fynbo har oplevet lidt af hvert sin karriere. Med OB blev det til flere store sejre. Blandt andet vandt man i 2012 5-0 mod SønderjyskE, mens selvsamme sønderjyder igen kunne føle den fynske kniv i 2013, da man hjemme på Sydbank Park tabte med 5-1 til fynboerne. Det største, Falk endnu har oplevet, er, at løfte Superliga-trofæet i sin første sæson i hovedstaden.

Rasmus Falks Landsholdskarriere:

Rasmus har spillet mange kampe på de forskellige danske ungdomslandshold. Med fire kampe på U16-landsholdet, 11 på U17, 11 på U18, 6 på U19 og slutteligt 12 på det danske U21-landshold, er det blevet til en enkelt kamp på det danske A-landshold.

Falk Danmark

Fremtid: Rasmus’ fremtidige karriere kan meget vel byde på et udlandsophold. Indtil videre har der dog ikke floreret nævneværdige rygter om en mulig udlandskarriere.

Kendetegn: Rasmus Falk er kendt for sin lidt mærkelige løbestil, samt sin evne til at skabe mål og oplæg ud af det blå på egen hånd. I 2017 forklarede han i TV-programmet, Sat Af, at grunden til hans løbeform var på grund af en vane, han har taget med sig fra sine tidlige dage i Middelfart. Her brugte han armene til at beskytte sig mod de lidt større spillere, fordi han blev rykket en årgang eller to op.

Læs også om Andrew Hjulsager

Opdatering: Sæsonen 2017/18 blev ikke den, man havde håbet på, på forhånd fra FC København og Rasmus Falk. Sidstnævnte havde i starten af sæsonen problemer med at komme tilbage i topform grundet en skade. Efterhånden har både FCK og Falk dog fået rettet op på problemerne, og i de seneste seks Superliga-kampe er det blevet til fem sejre.