Af Anders Lang Jensen

I denne sæson har maskineriet ikke ligefrem kørt, som det plejer i den spanske hovedstadsklub Real Madrid. Holdet, der huserer hjemme på Santiago Bernabeu, er otte point efter rivalerne fra FC Barcelona i den spanske liga.

Photo by Valerio Pennicino/Getty Images

Dermed ligger denne sæson langt fra de to seneste sæsoners niveau. Derfor må fremtiden sikres, så de kommende år i hvert fald lever markant bedre op til de store forventninger, der er i den spanske storklub, end franske Zinedine Zidane har formået i indeværende sæson.

Cristiano Ronaldo og co. har ikke været skarpe foran kassen, og at den portugisiske stjerne blot har scoret 2 mål i ligaen indtil nu, er et stort symbol på Reals offensive krise. Flere point er smidt væk i de første måneder af sæsonen, og der kigges derfor på alternativer.

Photo by Joan Cros Garcia/Corbis via Getty Images

Real Madrid er kendt for deres kæmpestore transfers gennem tiderne, og fremtiden kommer angiveligt heller ikke til at være anderledes. Netop den centrale angriberposition har været udskældt i kongeklubben, efter man i sommer solgte spanske Alvaro Morata til Chelsea.

Her har Ronaldo ikke haft et ønsket partnerskab med franske Karim Benzema, og en ny angriber kommer nu. Ifølge den spanske avis Diario Gol har ledelsen i Madrid udset sig Inters farlige angriber Mauro Icardi. Argentineren har de seneste sæsoner scoret et hav af mål for den italienske storklub.

Photo by Tullio M. Puglia/Getty Images

Men fremtiden betyder ifølge avisen ikke den italienske liga, men derimod den spanske. Real Madrid har allerede en pris fast på 80 millioner euro altså hele 600 millioner kroner med Inter. Topscoreren i den italienske Serie A kommer ifølge avisen til et lægetjek allerede den 26. december. Altså om små 20 dage.

Icardi vil færdiggøre skiftet i januars transfervindue og dermed sætte en ende på Reals jagt på en ny offensiv målnæse. Karim Benzema ligner derfor nu mere og mere en færdig mand på Bernabeu.