Den italienske Serie A-klub, AS Roma, løb tirsdag aften ind i store problemer på Anfield, hvor de gæstede Liverpool FC. Italienerne blev sendt hjem til deres egen hovedstad med et rungende 5-2-nederlag. Udeholdet var dog bagud med 5-0 undervejs i pausen, men fik rettet op på den store blamage i slutningen af kampen.

Foto: Mario Carlini / Iguana Press/Getty Images

Særligt én spiller lyste op på Anfield denne aften, og der er naturligvis tale om Mohamed Salah, som bare har taget alle med storm i denne sæson.

Salah skiftede fra Roma til Liverpool forud for denne sæson, og ifølge den italienske klubs sportsdirektør, Monchi, så er UEFA stærkt indblandet i den handel.

Han mener nemlig, at det europæiske fodboldforbund tvang Roma til at sælge Mohamed Salah til Liverpool for 50 millioner euro, men lykønskede samtidig The Reds med købet.

LÆS OGSÅ: UEFAs præsident: Disse spillere kommer til at tage over efter Ronaldo og Messi

Salah anses som et af de bedste indkøb fra sommerens transfervindue, og han er nu oppe på imponerende 43 mål i sin debutsæson for Liverpool. Tirsdag aften blev det til to mål mod hans gamle holdkammerater fra Roma, der måtte rejse noget slukørede hjem.

Især prisen for Salah anses som et godt scoop fra Liverpools side. Egypteren kostede nemlig markant mindre end det henholdsvis FC Barcelona og Paris Saint-Germain måtte slippe for Ousmane Dembélé og Neymar.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Dette sagde José Mourinho til Mo Salah i oktober måned

Monchi: Jeg blev tvunget til at sælge Salah på grund af UEFA og deres begrænsninger

– Det er sandt, at jeg solgte Salah, men jeg blev tvunget til det af UEFA og de begrænsninger, de har sat op for os, fortæller Monchi i et interview med radiostationen Onda Cero.

– Forklaringen er, at sidste sommer blev vi nødt til at sælge inden 30. juni, ellers var vi slet ikke kommet så langt i Champions League.

– Vores bankkonti var under streng kontrol fra UEFA, og da jeg ankom til klubben, lå der et tilbud på bordet for Salah. Det tilbud var på 30 millioner euro, men blev senere til 50 millioner euro på grund af diverse bonusser.

– Kort fortalt, så gjorde vi det bedste, vi kunne gøre på daværende tidspunkt. Jeg forventede ikke, at markedet ville gå amok, som det gjorde.

LÆS OGSÅ: Roma-stjerne ignoreres: Salah har skiftet nummer seks gange siden sommer