Det er sommer og det betyder, at om inden længe så starter næste sæson. Den står for døren og holdene forbereder sig bedst muligt på den kommende sæson med nye indkøb af spillere osv. Holdene får også solgt ud af overflødige spillere og det er netop, hvad denne artikel handler om. For der går rygter om, at Ross Barkley er fortid i Everton, men kan det nu være sandt? 

Af David Paris 

Everton har netop solgt deres største stjerne, Romelu Lukaku, til rivalerne fra Manchester United til et rekordbeløb. Til gengæld har man hentet den gamle helt, Wayne Rooney tilbage til Goodison Park, men selvom den engelske angriber er blandt de bedste i verdene, så kan han ikke alene sørge for at Merseyside-klubben får en succesfuld sæson. Der er nemlig 11 mand på banen.

En spiller, der har været rigtig god for The Toffees, som Everton også kaldes, er Ross Barkley, der, når han har været skadesfri, har været en dominerende faktor på den offensive del af midtbanen og i angrebet. Der er dog noget der tyder på, at offensiv-spiller meget vel kunne være fortid på Goodison Park.

Everton drager mod Holland i næste uge, på pre-season-tur og der er den engelske landsholdspiller ikke en del af truppen. Han er nemlig ikke kommet sig efter en knæskade, som han pådrog sig i slutningen af sidste sæson.

Derudover har 23-årige Barkley været i forhandlinger med ledelsen omkring en ny kontrakt, men de har ikke kunnet nå til enighed og han har nu kun 12 måneder tilbage. Den engelske avis, The Guardian skriver, at Tottenham Hotspurs har meldt deres interesse i ham, mens den officielle udmelding for træner Ronald Koeman og resten af ledelsen i Everton lyder på, at der ikke burde spekuleres i Barkleys fremtid.