Fire små klik skulle der til. Kasper Schmeichel har skabt eufori i Tyrkiet, og særligt blandt Fenerbahces fans.

Hvis man indtaster Kasper Schmeichels navn på det sociale medie, Twitter, vil man lynhurtigt opleve tusinder af passionerede Fenerbahce-fans, der byder den danske landsholdsmålmand velkommen til Fenerbahce.

Det samme billede gentager sig, hvis man tager et kig på Schmeichels Instagram-profil. Scenariet gentager med billederne på hans Facebook-side.

Euforien skyldes ikke, at engelske eller tyrkiske medier har rapporteret om forhandlinger mellem Leicester og den tyrkiske storklub.

Læs også: Fire klubber er ligeglade: Vil aktivere Ronaldos frikøbsklausul

Nej. Det skyldes faktisk noget så simpelt som fire små klik. Landsholdsmålmanden har nemlig valgt at følge fire Fenerbahce-spillere. Det drejer sig om Robin van Persie, Martin Skrtel, Gregory van der Wiel og Volkan Demirel på det sociale medie, Instagram.

Det har de tyrkiske fans fundet ud af. De tolker det som et klart signal fra den 30-årige Premier League-målmand. Meldingen er klar: Schmeichel er klar til et skifte til den tyrkiske hovedstad. Nedenfor kan du se to billeder, der viser, at Schmeichel har valgt at følge de fire spiller samt kommentarer på hans Instagram-billede.