Det tyder mere og mere på at Alexis Sanchez skifter til Manchester United, samtidig med at Henrikh Mkhitaryan skifter til Arsenal. Der mangler blot de to lægetjek ifølge engelsk medie.

Af Lasse D. Drescher

BBC Sport skriver nu at Manchester United-spilleren Henrikh Mkhitaryan nærmer sig et United-exit. Det meldes at den 29-årige armenske landsholdsspiller vil gennemgå et lægetjek i løbet af dagen i dag hos Arsenal.

(Photo by Jan Kruger/Getty Images)

Det er vigtigt for Manchester United at Henrikh Mkhitaryan består lægetjekket, og at han kan skrive under med Arsenal. Da det så med stor sandsynlighed vil sende chileneren Alexis Sanchez til Old Trafford.

Henrikh Mkhitaryan skiftede til Manchester United i sommerens transfervindue 2016. Der forlod den nu 29-årige kreatør Borussia Dortmund, efter en super solid sæson. Mkhitaryan var blandt de bedste kreatørere i europæisk fodbold.

Hele handlen gør at Henrikh Mkhitaryan skifter til Arsenal, imens at Alexis Sanchez så ryger den anden vej til Manchester United. Dog er der tvivl om Manchester United også smider nogle penge i puljen, eller om det bliver en direkte byttehandel.

Alexis Sanchez har dog kontraktudløb til sommer, så Arsenal skal i løbet af denne måned enten sælge Sanchez eller få ham byttet. Hvis de ønsker at få noget værdi ud af den chilenske stjerne, da han tydeligvis ikke vil forlænge sin kontrakt med The Gunners.

Hvem vinder i denne handel?

BBC skriver samtidig at det er en super god handel for Manchester United. Men at der er tvivl om hvor god den er for Arsenal. De får selvfølgelig Henrikh Mkhitaryan til klubben, men de siger også farvel til deres største stjerne nemlig Alexis Sanchez.

Men de håber formentlig på at Henrikh Mkhitaryan kan få gang i formen hos Arsenal, eftersom han ikke har formået at då gang i den hos Manchester United.

Læs også: What: Nu melder ny storklub sig på banen i jagten på Sanchez – derfor er den mere attraktiv end de to Manchester-klubber