Manchester United-spilleren Ander Herrera er ikke populær hos José Mourinho, efter han udtalte sig om Manchester United-spillernes attitude efter nederlaget til Huddersfield.

Af Lasse D. Drescher

Premier League-storklubben Manchester United besøgte i en af lørdagens mange Premier League-kampe, oprykker-holdet Huddersfield. De fleste forventede formentlig at Manchester United ville sikre sig tre point.

(Photo by Matthew Peters/Man Utd via Getty Images)

Det skete så bare ikke, og Manchester United kom bagud 2-0 til Huddersfield. Marcus Rashford fik så sikret et 2-1 mål, men mere blev det ikke til. Det er tydeligvis ikke noget som José Mourinho eller Manchester United-spillerne har det godt med.

Ander Herrera havde ifølge Thesportreview udtalt sig om noget, som tydeligvis ikke er faldet i god jord hos José Mourinho. Herrera nævnte ifølge mediet at Manchester United-spillernes attitude og tro på tingene var dårlig.

José Mourinho udtaler følgende til Thesportreview:

“Når en spiller går ud og fortæller sådan nogle ting til pressen er det ikke godt. Specielt ikke når han fortæller ting som jeg ikke kan fortælle. Så er det selvfølgelig noget som bekymre mig, da der ikke er nogen som ved, om det samme kan ske i morgen.”

Det er et meget skuffende resultat for Manchester United, men de er stadig på andenpladsen i Premier League. Tottenham kan dog med deres 9. ligakamp komme op på samme antal point som Manchester United, dog er Uniteds målscorer bedre end Tottenhams.

Manchester City er stadig Premier Leagues nummer et, med 25 point efter ni kampe. Manchester United er efter 0-0 kampen med Liverpool og nederlaget til Huddersfield faldet fem point efter Manchester City.

Det engelske medie mener samtidig at det bliver spændende at se, hvordan situationen mellem José Mourinho og Ander Herrera udvikler sig. Det er nemlig helt tydeligt at José Mourinho på ingen måde bryder sig om, den måde Ander Herrera har udtalt sig om det skuffende nederlag.

Læs også: Juventus giver ikke op: Vil have fat i Liverpool-profilen