Tag-arkiv: Ajax

Vild gevinst for Silkeborg: SÅ meget scorer de på Dolberg-succes

Kasper Dolbergs præstationer for Ajax smitter af på hans tidligere klub, Silkeborg. Når han gør det godt, får klubben flere penge.

(l-r) Kasper Dolberg of Ajaxduring the UEFA Europa League semi final match between Olympique Lyonnais and Ajax Amsterdam at Stade de Lyon, on May 11, 2017 in Lyon, The Netherlands(Photo by VI Images via Getty Images)

Onsdag kunne selskabet bag superligaklubben Silkeborg præsentere et flot halvårsregnskab for 2017. Det blev til et overskud på 9,6 millioner kroner, som svarer til forventningerne.

LÆS OGSÅ: Regnskab koster Brøndby dyrt: Nu advarer fansene klubben om dette

Det er dog ikke driften af fodboldholdet, der har bidraget positivt til det gode resultat. Fodboldholdet har i den første halvdel af 2017 nemlig kastet et underskud på 4,3 millioner kroner af sig.

Derimod skal den primære årsag til overskuddet findes i selskabets andre drift. Heriblandt selskabets investeringsejendomme, der har kastet et overskud på 15,6 millioner kroner af sig.

Men på fodbold-fronten har Kasper Dolberg hjulpet sin gamle klub. Salget af landsholdsangriberen har nemlig bidraget til sorte tal på bundlinjen.

På grund af sine præstationer i Æresdivisionen, har Kasper Dolberg givet superligaklubben op imod en million kroner.

Transferaktiviteterne har også været i plus i den jyske klub i første halvår af 2017, hvor man kan præstere et overskud på 1,1 millioner kroner på den front.

-Selskabets transferindtægter knytter sig overvejende til modtagne performance betalinger vedrørende selskabets tidligere salg af Kasper Dolberg til Ajax Amsterdam, forklares det i regnskabet.

Silkeborgs egenkapital er øget til 172 millioner kroner, hvilket betyder en forbedring på 16 millioner kroner på bare et år. Forventningerne til resten af året er fortsat et overskud på mellem 10 og 15 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Her er beviset: Chamberlain afviste Chelsea – men nu er han klar for denne klub

Ajax sikre sig Premier League-spiller

Den 28-årige hollandske midtbanespiller Siem de Jong har ifølge engelsk medie skiftet væk fra Premier League. De Jong har skrevet under med den hollandske storklub Ajax Amsterdam.

Af Lasse D. Drescher

Det engelske medie TheMag skriver at hollænderen Siem de Jong nu officielt, skifter tilbage til hollandsk fodbold. Det meldes at klubben som har sikret sig Siem de Jong er den hollandske storklub Ajax Amsterdam.

(Photo: Getty Images)

Den 28-årige midtbanespiller har tidligere spillet for Ajax. Det blev til 171 kampe og 51 mål for Siem de Jong, da han spillede for Ajax. Siem De Jong befandt sig hos Ajax i perioden 2007 til 2014.

Siem de Jong skiftede i 2014 til Newcastle, hvor det har været et blandet ophold. Det har dog primært været en skuffelse. Siem de Jong har nemlig haft mange problemer med skader, og så har han samtidig haft svært ved at finde formen.

De Jong har ifølge mediet underskrevet en tre-årig kontrakt med Ajax Amsterdam. Den nuværende Premier League-klub Newcastle, kommer til at tjene omkring 30.000.000 kroner på salget af Siem de Jong.

Newcastle foretager en klog beslutning

Det er ifølge det engelske medie en klog beslutning, fra den nyoprykkede Premier League-klub at sælge den 28-årige midtbanespiller. Det er specielt en klog beslutning, fordi Newcastle har indset de ikke rigtig har brug for Siem de Jong. Derfor er det smart at sikre sig de penge, de kan.

Læs også: Dortmund henter ukrainsk stjerne til klubben

Lazio-stjerne rygtes mod Premier League-storklub

Den unge Lazio-stjerne Keita Baldé Diao rygtes væk fra den italienske storklub, og mod Premier League. Der er stor interesse i Keita fra Tottenham, som de fleste forventer snart begynder at handle ind.

Af Lasse D. Drescher

Premier League-storklubben Tottenham har endnu ikke handlet ind, endnu. Det forventes dog ifølge flere medier at Tottenham nok skal få hentet spillere til klubben. Nu rygtes Serie A-stjerne mod Premier League.

(Photo: Getty Images)

Det engelske medie Mirror skriver at spilleren som rygtes mod Premier League-storklubben, spiller til dagligt hos storklubben Lazio. Det er den 22-årige kantspiller Keita Baldé Diao. Lazio-stjernen har været solid i den seneste sæson.

I den forgangne sæson har Keita Baldé lavet 16 mål og seks assist, for den italienske storklub. Det er en yderst solid statistik, for en spiller som spiller på kanten. Det er dog ikke kun Keita Baldé som rygtes mod Tottenham, på nuværende tidspunkt.

Den anden spiller som i de seneste par dage, har været rygtet mod den engelske storklub. Det er den 21-årige unge forsvarsspiller Davinson Sanchez, som til dagligt optræder for den hollandske storklub Ajax Amsterdam.

Den columbianske midtstopper har været solid for Ajax, og det er derfor der er kommet stor interesse i columbianeren. Davinson Sanchez rygtes både mod Tottenham, men også mod den spanske storklub FC Barcelona.

Hvor udvikler Lazio-stjernen sig bedst?

Mediet mener samtidig at den unge kantspiller skal overveje, hans fremtid nøje. Da de mener at Lazio-stjernen kan blive bedre hvis han skifter til Premier League-storklubben. Dog kræver det også at Keita Baldé får spilletid.

Læs også: Busquets håber at Barcelona snart køber nye spillere

Medie: Dolberg jagtes af storklub – for anden gang

Kasper Dolberg er tilsyneladende et navn, der ikke har forladt AC Milans radar endnu. Det skriver italienske Tuttosport, der samtidig tilføjer, at den italienske klub skulle være parate til at betale omkring 250 millioner kroner for den tidligere Silkeborg-spiller.

(l-r) Kasper Dolberg of Ajaxduring the UEFA Europa League semi final match between Olympique Lyonnais and Ajax Amsterdam at Stade de Lyon, on May 11, 2017 in Lyon, The Netherlands(Photo by VI Images via Getty Images)

Det er ikke kun den danske sportspresse, der har Kasper Dolberg i tankerne hele tiden. Det har også den italienske sportspresse.

Ifølge dem, så er Milan nu ude efter danskeren. Det erfarer Tuttosport. Milaneserne ser gerne, Dolberg som en back-up til deres angreb.

Foruden Dolberg meldes AC Milan også denne sommer interesseret i Nikola Kalinic (Fiorentina), Andrea Belotti (Fiorentina) og Pierre-Emerick Aubameyang (Dortmund).

Ajax meddeler dog, at spilleren ikke er til salg, ligesom at Dolberg selv har udtalt, at han er tilfreds hos Ajax og ikke klar på et skifte denne sommer

Prisen for den unge danske angriber skulle angiveligt være på omkring 250 millioner kroner, melder Tuttosport.

LÆS OGSÅ: Han kostede PSG dyrt: Nu betaler Neymar lidt igen

Ajax skidt fra start: Dolberg og co. tabte i premierekamp

Ajax led et nederlag i sæsonåbneren i Eredivisie på 2-1 til Heracles. Hakim Ziyech, som for nylig er blevet kædet sammen med et skifte til Liverpool, scorede et fantastisk mål i det 57. minut med en helflugter fra kanten af feltet, der på smukkeste vis ramte trekanten uden chance for Heracles’ målmand.

Kasper Dolberg of Ajaxduring the Dutch Eredivisie match between Ajax Amsterdam and NEC Nijmegen at the Amsterdam Arena on November 20, 2016 in Amsterdam, The Netherlands(Photo by VI Images via Getty Images)

Ajax var dog ikke i førertrøjen meget længe, før Heracles kunne udligne. Paul Gladon kunne udplacere Andre Onana i målet, mens Brandley Kuwas sørgede for at værterne vandt premierekampen med 2-1.

PSV fik en noget anderledes start på sæsonen, da de vandt 3-2 over AZ Alkmaar i Eindhoven hjemme på Philips Stadion.

Jetro Willems during the Dutch Eredivisie match between PEC Zwolle and PSV Eindhoven at the IJsseldelta stadium on May 08, 2016 in Zwolle, The Netherlands(Photo by VI Images via Getty Images)

For PSV scorede Gaston Pereiro, Hirving Lozano og Marco van Ginkel. Vitesse fik også en kanon start på sæson med en 4-1 triumf over NAC Breda, mens VVV Venlo besejrede Sparta Rotterdam 3-0.

LÆS OGSÅ: Liverpool forbereder sig på Coutinho-exit: Her er erstatningen

Ajax-talent rygtes mod Premier League

Den 21-årige Ajax-forsvarsspiller Davinson Sanchez rygtes væk fra Ajax, og mod Crystal Palace. Hvor den tidligere Ajax-træner Frank de Boer er træner.

Af Lasse D. Drescher

Den unge Ajax-forsvarsspiller Davinson Sanchez er tidligere blevet rygtet mod FC Barcelona, og nogle Premier League-klubber. Nu er der ifølge The Sun endnu engang interesse i den 21-årige Ajax-spiller.

(Photo by Mike Hewitt/Getty Images)

Dog har FC Barcelona ifølge mediet ikke længere interesse i Davinson Sanchez, og derfor er det kun Premier League-klubberne som har interesse. Det er Tottenham og Crystal Palace, dog understreger mediet at Palace er favoritter på nuværende tidspunkt.

Det forventes ifølge Sun at Frank de Boer grundet hans tidligere trænerkarriere hos Ajax, kan lokke den unge columbianske forsvarsspiller til Crystal Palace. Dog kræver Ajax en del penge for den unge spiller.

Er det en fair pris for columbianeren?

Det forventes ifølge The Sun, at Davinson Sanchez koster omkring 300.000.000 kroner. Crystal Palace har også handlet ind denne sommer, hvor Frank de Boer har sikret sig en anden Ajax-spiller.

Det er Jaïro Riedewald som har skrevet under med Crystal Palace. Samtidig med at de stadig har den velspillende belgiske angriber Christian Benteke, i klubben. Der er ingen tvivl om at Benteke bliver en vigtig mand i den kommende sæson.

Læs også: LODTRÆKNING: DBU Pokalens 2. runde

Ajax-profil genforenes formentlig med landsmand i Premier League

Ajax-spilleren Jaïro Riedewald rygtes væk fra den hollandske storklub. Den 20-årige hollænder forventes at blive genforenet hos Crystal Palace, med den tidligere Ajax-træner Frank de Boer.

Af Lasse D. Drescher

Det engelske medie Football London, skriver at Premier League formentlig bliver en hollænder rigere, i løbet af den næste periode. Det er Ajax-forsvarsspilleren Jaïro Riedewald som rygtes til Everton og Crystal Palace.

(Photo by Dean Mouhtaropoulos/Getty Images)

Rygter fra Holland, fortæller at Riedewald foreterækker et skifte til Crystal Palace, frem for Merseyside-mandskabet Everton. Det forventes at det er fordi at Crystal Palace-træneren, er hollænderen Frank de Boer.

Dog skal det også understreges at Evertons træner Ronald Koeman, også er hollænder. Men det kan formentlig også være fordi at der er størst chance for spilletid, hos Crystal Palace end der er hos Everton.

Premier League-storklubben Everton har også hentet engelske Michael Keane til klubben, fra Burnley. Jaïro Riedewald står noteret for 63 kampe for den hollandske storklub Ajax.

Spiller kendskabet en rolle, i denne mulige transfer?

Frank de Boer trænede jo tidligere den hollandske storklub Ajax, og det spiller formentlig også en rolle. Det forventes samtidig at Jaïro Riedewald koster omkring 85.000.000 kroner, at hente væk fra Amsterdam.

Crystal Palace har vist stor interesse i franskmanden Mamadou Sakho, men Liverpool-spilleren er for dyr ifølge Palace. Derfor tyder det på at Riedewald kunne blive den næste Crystal Palace-signing.

Læs også: CHOK: Tottenham-stjerne vil til United

Vildt: Så mange penge tjener FCK på salget af Victor Jensen

FC Københavns pengekasse bugner med penge. Ikke bare kan de nykårede Superliga-mestre se frem til en overflod af TV-penge. Klubben har også succes, når det kommer til salg af egne talenter.

Fotograf: FCK.DK

For nylig blev det offentliggjort, at klubben fra Østerbro har solgt den 17-årige Victor Jensen til den hollandske danskerklub, Ajax Amsterdam.

Ifølge BT tjener FC København 26 millioner kroner på salget af 17-årige Victor Jensen til Ajax. Prisen kan dog stige i fremtiden på grund af diverse bonusaftaler og fremtidsklausuler.

FC København har solgt det 17-årige offensivtalent, Victor Jensen, til Ajax, og ifølge BT tager den danske klub sig godt betalt.

Avisen skriver, at FC København tjener 26 millioner kroner på salget af teenageren og at prisen i øvrigt kan stige i fremtiden, fordi de danske mestre har sikret sig diverse bonusser i forbindelse med salget.

Til FC Københavns egen hjemmeside kalder træner Ståle Solbakken salget af Victor Jensen for “et helt ekstraordinært tilbud”.

17-årige Victor Jensen nåede ikke at optræde på klubbens seniorhold, men har opnået masser af succes på klubbens U19-hold, og blev dette år kåret som Årets U17-talent i Danmark.

Officielt: FC København sælger wonderkid til Ajax

FC København og Ajax er blevet enige om en transfer, der sender den 17-årige offensiv-spiller, Victor Jensen, fra F.C. Københavns talentafdeling til den hollandske Æresdivision.

Her ses den 17-årige kommende Ajax-spiller Victor Jensen i aktion for klubbens U19-hold. Fotograf: FCK.DK

De nykårede Superliga-mestre har i denne sæson haft succes med at implementere flere af klubbens egne talenter på klubbens førstehold. Blandt andet er det blevet til debut til både Mads Roerslev og Aboubakar Keita.

Interessen for klubbens egne talenter er steget voldsomt, fortæller Ståle Solbakken til klubbens egen hjemmeside, og fortæller i øvrigt, at man har fået “et helt ekstraordinært tilbud”.

Ståle fortæller endvidere, at man “bliver økonomisk rigtig godt kompenseret af Ajax for handlen – både på kort og potentielt på langt sigt”.

Victor Jensen er blevet kåret til Årets U17-talent og har trods sin forholdsvis lave alder været fast mand på U19-holdet i denne sæson.

Hovedpersonen selv udtaler følgende til klubbens hjemmeside:

“Jeg har haft en rigtig god tid i FCK, hvor jeg har lært meget af dygtige trænere og holdkammerater. Det er lidt trist at sige farvel, men jeg ser også frem til at prøve mig af i udlandet og i Ajax. Jeg vil gerne takke alle mine holdkammerater og trænere for en fantastisk tid i FCK.”

Victor Jensen rejser i den kommende uge til Amsterdam for at gennemgå lægetjek og personlige detaljer.

Everton jagter Ajax-stjerne

Everton har ifølge The Mirror stor interesse i den velspillende Ajax-stjerne Davy Klaassen.

Af Lasse D. Drescher

Everton er på jagt efter en ny offensiv profil, som kan styrke offensiven. The Mirror skriver samtidig at Ronald Koeman skulle være på jagt efter en velspillende landsmand, som til dagligt optræder for Ajax.

(Photo by VI Images via Getty Images)

Den hollandske træner Ronald Koeman, er træner hos Premier League-klubben Everton. Koeman har ifølge Mirror stor interesse i den velspillende Ajax-profil Davy Klaassen. Det forventes at Klaassen kan gå direkte ind og kæmpe om pladsen, mod Ross Barkley.

Har den velspillende hollænder en fremtid, hos Premier League-klub?

Den 24-årige hollænder Davy Klaassen har i 51 kampe for den store hollandske fodboldklub. I de kampe for Ajax, har Klaassen scoret 20 mål. Det er en pæn statistik, for den offensive midtbanespiller.

Læs også: Polsk stjerneskud rygtes mod Premier League-giganter

EL: Danskere sikrer Ajax historisk resultat

Der var fart over feltet, da danskerklubben Ajax Amsterdam onsdag aften tog imod franske Lyon i Europa League-semifinalen.

Kasper Dolberg of Ajaxduring the Dutch Eredivisie match between Ajax Amsterdam and NEC Nijmegen at the Amsterdam Arena on November 20, 2016 in Amsterdam, The Netherlands(Photo by VI Images via Getty Images)

Noget atypisk blev denne semifinale allerede spillet onsdag aften i stedet for den faste torsdag. Kampen blev fremskudt, da der i morgen er mindedag i Holland til ære for de faldne soldater.

Selvom hjemmeholdet endte med at tage sejren, så var det franskmændene, der lagde bedst ud.

Men det hollandske mandskab skulle herefter vise sig fra sin bedste side. Efter et frispark fra Hakim Ziyech, fik lejesvenden fra Chelsea, Bertrand Traoré, pandebrasken på. Det fik fansene bag den ene endetribune gå fuldstændig amok, da bolden røg ind bag Anthony Lopez’ mål.

Men det skulle blive bedre endnu – i hvert fald, hvis man er fan af danske Lasse Schöne og Kasper Dolberg. Allerede kort efter lykkedes det den tidligere Silkeborg-spiller Kasper Dolberg, at bringe Ajax foran 2-0. Det fik Johan Crujiff Arena til at koge over i en inferno af rus og jubel.

Ved halvleg kunne de forsvarende hollandske mestre altså gå selvsikkert ind til pausen, og træner Peter Bosz må have været end tilfreds med dette resultat.

Efter pausen kørte Ajax den helt hjem

Efter pausen fortsatte Ajax i det samme tempo, og det skulle vise sig at bære frugt med sig. Amin Younes ville også være med til festen, da han med et sikkert overblik kunne udplacere Anthony Lopez.

Et sprudlende hollandsk mandskab havde altså vist tænder mod et svagt fransk mandskab, der efter en fortrinlig start noget misfornøjede kunne se til, mens Dolberg og co. leverede den ene detalje efter den anden.

Mathieu Valbuena fik dog pyntet på resultat for Lyon, da han i det 66. minut omsatte en chance i feltet, efter en dårlig clearing fra Lasse Schöne. 3-1.

Hvis man troede, at Lyon lige så stille og roligt så ville begynde at spille sig ind i kampen, skal man øjeblikke slå sine tanker hen på noget andet.

Blot fire minutter efter kunne Bertrand Traoré score sit andet mål denne aften. Dermed kom den hollandske hovedstadsklub foran med hele 4-1.

Niveauet var ualmindelig højt for en europæisk semifinale, men ikke desto mindre fortsatte kampen som en åben slagmark.

Dermed har det hollandske mandskab sikret sig noget af et udgangspunkt, før det går løs om en uge på Stade de Gerland. Danskere i Ajax kan glæde sig over en næsten stensikker plads i Europa League-finalen, der afholdes i Stockholm i år.

Undrer du dig også over, hvorfor Ajax mod Lyon spilles onsdag?

Ajax tager i aften mod Lyon på eget græs, og det er meget atypisk – men ikke første gang – at en Europa League-kamp afvikles på en onsdag i stedet for den vanlige dag, torsdag. Her følger en forklaring om hvorfor.

Ajax er for første gang siden 1997 i en europæisk semifinale. (Photo by Harold Cunningham/Getty Images for UEFA)

Ajax skal i aften op mod Lyon i Europa League-semifinalens første kamp, og det er meget usædvanligt, at et sådant opgør afvikles en onsdag, idet den faste Europa League-dag er fastsat til at være torsdag.

Nu har den engelske avis, Daily Mirror, dog løftet sløret for, hvorfor den spilles onsdag og ikke torsdag.

Det skyldes nemlig, at man i Holland holder helligdag i morgen, og derfor vil der heller ikke blive afviklet fodbold den dag.

Helligdagen i Holland den 4. maj er en fast tradition, og er en dag, hvor man mindes de soldater, der er afgået ved døden i den hollandske hær.

Klokken 20 – altså først i morgen – vil der blive afholdt et minuts stilhed og hele Holland vil for et øjeblik gå i stå, da al offentlig transport indstilles.

Derudover sender TV og radio kun fra 19.00 til 20.30 og altså ikke nonstop som normalvis.

Den anden Europa League-semifinale mellem Celta Vigo og Manchester United finder sted på normale vilkår. Der fløjtes til kamp i den galiciske by, Vigo, klokken 21.05.

Rygte: Brandvarme Dolberg til Premier League?

Kasper Dolberg har i denne sæson fået sit helt store gennembrud. Den 19-årige angriber har sendt bolden i nettet hele 14 gange for Ajax i Æresdivisionen.

Kasper Dolberg of Ajaxduring the Dutch Eredivisie match between Ajax Amsterdam and NEC Nijmegen at the Amsterdam Arena on November 20, 2016 in Amsterdam, The Netherlands(Photo by VI Images via Getty Images)

Det har medført diverse spekulationer om et skifte til Premier League, hvor blandt andre Manchester United og Manchester City skulle være nævnt i forbindelse med et muligt skifte for den tidligere Silkeborg IF-spiller.

Men Kasper Dolberg forventer ikke umiddelbart et skifte til Premier League.

Til engelske FourFourTwo udtaler han således:

“Det er for stort et skridt lige nu at skifte til City eller United. Det er vigtigt at blive ved med at spille, for jeg ved ikke, hvad der kan ske i fremtiden.

Jeg har ikke en decideret drømmeliga. Da jeg var lidt yngre, var det Barcelona (yndlingsholdet, red.). Men da jeg blev lidt ældre, havde jeg ikke rigtig noget yndlingshold. I England fulgte jeg meget med i Arsenals kampe grundet Thierry Henry, men det var ikke sådan, at Arsenal var mit favorithold.