Tag-arkiv: transfersdk

Officielt: Mads Aaquist skifter klub

FC Helsingørs 22-årige midtbanespiller, Mads Aaquist, skifter pr. dags dato til FC Nordsjælland. Det meddeler den nordsjællandske klub på sin hjemmeside efter et bestået lægetjek.

HELSINGOR, DENMARK – JULY 24: Mads Aaquist of FC Helsingor controls the ball during the Danish Alka Superliga match between FC Helsingor and OB Odense at Helsingor Stadion on July 24, 2017 in Helsingor, Denmark. (Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

af: Emil Plovgaard

FC Nordsjælland har været en tur hos de nordsjællandske konkurrenter fra FC Helsingør, og her har man rapset en af de spillere i klubben, nemlig 22-årige Mads Aaquist, der har en fortid i F.C. København.

Til FC Nordsjællands hjemmeside udtaler Carsten V. Jensen, som er sportsdirektør i klubben, følgende:

-Mads er endnu en spiller, der har taget den lange vej til FCN, hvilket kan vise sig at være til hans fordel. Via FCK’s akademi og førsteholdstrup til et mindre vellykket ophold i AC Horsens til FC Helsingør, hvor udviklingen for alvor har taget fart.

LÆS OGSÅ: Hvorfor overværede Mourinho City-kamp? Se United-fansenes sjove forklaringer

Hovedpersonen selv er glad for at blive en del af FC Nordsjællands trup fremover:

-Jeg ser frem til at komme i gang i FCN og være en del af klubbens fuldtids-setup, hvor der spilles fodbold, som passer til den måde, jeg spiller på. Jeg kan godt lide, at der er en klar idé om, hvordan der spilles og trænes nede fra ungdomsrækkerne og op til førsteholdet. Det hele er ikke så distanceret, som det ellers kan være.

Mads Aaquist har spillet 44 kampe for de danske ungdomslandshold, men har stadig sin debut på Landsholdet til gode.

Mads Aaquist kan komme i aktion allerede på søndag, hvor FC Nordsjælland hjemme på Right to Dream Park tager imod de forsvarende mestre fra F.C. København.

LÆS OGSÅ: Klopp har en plan B klar, hvis Van Dijk-handel kikser – den vil dog ikke glæde Liverpools fans

Klopp har en plan B klar, hvis Van Dijk-handel kikser – den vil dog ikke glæde Liverpools fans

Det har været en frustrerende sommer for Liverpool indtil videre. Klubben har ikke for alvor sat sit aftryk på transfermarkedet.

(Photo by David Blunsden/Action Plus via Getty Images)

The Reds har indkøbt Mohamed Salah, Andrew Robertson og Dominic Solanke, men er mislykket i jagten på topspillerne.

Southampton-forsvareren, Virgil van Dijk, var måske den største skuffelse af dem alle, og i Liverpool måtte i gang med at udarbejde en formel undskyldning til hollænderens klub, idet de brød regler, da de forespurgte Van Dijk direkte om et skifte.

LÆS OGSÅ: Twitter går amok: Hvad bilder I jer ind, City?

Undskyldningen blev godkendt af FA, og Jürgen Klopps mandskab blev ikke yderligere sanktioneret som følge af den sag.

Nu, et par måneder senere, fortsætter snakken om Liverpool og Van Dijk. Spilleren har gjort det meget klart, at han ikke ser sig selv som Saints-spiller ret meget længere.

Han har indleveret en formel transferbegæring, og er endda blevet straffet af klubben grundet hans dårlige attitude.

Southampton vil dog ikke af med deres stjernespiller, nøjagtig som Liverpool ikke vil af med Coutinho.

Klopp har dog ikke mistet al håb om den hollandske forsvarsspiller endnu. Rygterne svirrer nemlig ret så voldsomt omkring en mulig transfer i Southampton, der meldes interesseret i Lazios Wesley Hoedt.

Såfremt det ikke lykkes Liverpool at hente Virgil van Dijk har Liverpool-træner, Jürgen Klopp, dog en plan i ærmet. Men den vil nok ikke tilfredsstille Liverpools fans.

Ifølge The Echo vil Klopp nemlig ikke forsøge at hente en ny midtstopper, hvis Van Dijk-skiftet ikke lykkes. I stedet vil han give chancen til Joël Matip, Dejan Lovren, Ragnar Klavan og den uerfarne Joe Gomez.

LÆS OGSÅ: Messis skjulte talent – hvordan gjorde han det?

Liste: 10 spillere som skifter klub i denne uge – Dembelé og Costa med

Transfervinduets afslutning nærmer sig dag for dag. Klubberne er desperate efter at lukke de sidste handler, som helst skal falde på plads inden deadline er overskredet. Herunder kan du få et overblik over de spillere, der helt sikkert er væk, før vinduet er forbi. God fornøjelse.

10: Ousmane Dembelé (Borussia Dortmund)

EPA/BERND THISSEN

Efter massevis af spekulation – som spilleren selv har været med til at skabe, fordi han i sidste uge blev set pakke en kuffert ned i sin bil – ser franskmandens skifte til Barcelona ud til at være lige oppe over. Liverpool ser ud til at beholde Philippe Coutinho i klubben, og det har tvunget Barcelona til at kigge mod nye mål, og her skulle Ousmane Dembelé lige være sagen for catalanerne, der forsøger at lukke en aftale med Borussia Dortmund i den kommende uge.

9: Kevin Wimmer (Tottenham)

(Photo by Dean Mouhtaropoulos/Getty Images)

Kevin Wimmer har været en fin rotationsspiller for Tottenham Hotspur i løbet af karrieren, men østrigeren ser ud til at være sulten efter mere spilletid, da han ønsker at fortsætte sin udvikling som fodboldspiller. Den 24-årige østriger tiltrækker interesse fra West Bromwich Albion, der meget vel kan hente Wimmer for £15 mio. i løbet af denne uge.

8: Diego Costa (Chelsea)

(Photo by Mike Hewitt/Getty Images)

Den spanske landsholdsspiller har angiveligt ingen intentioner om at blive i London – eller i hvert fald nogensinde mere iføre sig en Chelsea-trøje. Han ønsker at skifte til Atlético Madrid, selvom et skifte kompliceres på grund af den spanske klubs transferkarantæne, men hvor der er vilje, er der vej, og Chelsea forventes at afskibe spilleren i nær fremtid – om det bliver til den spanske hovedstad eller ej, må tiden vise.

SE OGSÅ: Transferoverblik: Sådan har din Superliga-klub ageret på transfermarkedet

Se de øvrige spillere ved at bladre

Transferoverblik: Sådan har din Superliga-klub ageret på transfermarkedet

Transfervinduet ruller for fulde blæs denne sommer. Mange klubber er særdeles aktive, men mangler du et overblik over, hvad der er sket i Superligaen – og måske også i din klub? Så læs med her.

(Photo by Allan Hogholm / FrontZoneSport via Getty Images)

AAB:

IND: Pavol Safranko (DAC), Jacob Rinne (Gent), Michael Lansing (Vejle BK), Kristoffer Pallesen (Viborg FF), Filip Lesniak (Tottenham Hotspur), Jores Okore (FCK), Yann Rolim (Barra FC)

UD: Casper Sloth (Silkeborg), Nicklas Helenius (OB), Ivan Lucic (Bristol City – lejeaftale udløber), Joakim Mæhle (Genk), Thomas Enevoldsen (kontraktudløb), Morten Rokkedal (Thisted FC), Sebastian Grønning (Hobro IK), Nicolaj Jørgensen (Hobro IK), Markus Holgersson.

AC HORSENS:

IND: Mads Thychosen (FC Midtjylland/leje), Jesse Joronen (Fulham), Ayo Simon Okosun (Vendsyssel) Nicolai Dohn (Egne rækker), Alexander Ludwig (HB Køge), Jonas Thorsen (Viborg FF), Daisuke Sato (CSM Politehnica Iași), Tobias Arndal (Tarup-Paarup IF), Bjarke Jacobsen (Vendsyssel)

UD: Mikkel Jespersen (Viborg), André Bjerregaard (KR Reykjavik), Jonas Gemmer (FC Midtjylland – lejeaftale udløber), Elfar Freyr Helgason (Breidablik – lejeaftale udløber), Nicklas Dannevang (Fremad Amager), Frederik Møller (AGF), Martin Albrechtsen (Avarta), Conor O’Brien (kontraktudløb), Kim Aabech (Hvidovre), Steve Clark (DC United), Mads Bech Sørensen (Brentford)

AGF:

IND: Frederik Møller (AC Horsens), Jakob Ankersen (Zulte-Waregem), Pierre Kanstrup (SønderjyskE), Tobias Sana (Malmö FF), Adama Guira (Lens)

UD: Dzamaldin Khozdhaniyazov (kontraktudløb), Elmar Bjarnason (Elazigspor), Stephan Petersen (Silkeborg IF), Christopher Ikonomidis (kontraktudløb), Oskar Buur (Brabrand), Thomas Juel-Nielsen (Maccabi Netanya FC), Danny Olsen (kontraktudløb), Elmar Bjarnason (kontraktudløb), Emil Christensen (kontraktudløb), Thomas Hagelskjær (Vejle Boldklub)

BRØNDBY:

IND: Simon Tibbling (FC Groningen), Anthony Jung (RB Leipzig/lejeaftale), Lasse Vigen Christensen (Fulham), Filip Blazek (Senica), Mads Juel Andersen (HB Købe – lejeaftale udløber), Jacob Pryts Larsen (Næstved BK – lejeaftale udløber), Benjamin Bellot (RasenBallsport Leipzig), Kasper Fisker (Randers FC), Besar Halimi (Mainz 05, lejeaftale), Jan Kliment (Stuttgart, lejeaftale)

UD: Rezan Corlu (AS Roma), Gustaf Nilsson (Silkeborg/leje), Frederik Holst (kontraktudløb), Lebogang Phiri (Guingamp), Rodolph Austin (Esbjerg), Thomas Kahlenberg (indstiller karrieren), Adam Larsen Kwarasey (Vålerenga), Viktor Anker (Næstved BK, lejeaftale), Andreas Kaltoft (Vendsyssel), Zsolt Kalmár (FC DAC)

FC HELSINGØR:

IND: Måns Herrmann (Höganäs), Daniel Stückler (HB Køge), Mark Leth Pedersen (Roskilde), Nicolas Mortensen (Fremad Amager), Frederik Bay (FC København), Jonas Henriksen (AB), Søren Henriksen (Vendsyssel FF), Daniel Jørgensen (FC Roskilde)

UD: Pierre Larsen (Viborg/leje), Lukas Svendsen (Fredensborg),Martin Koch (HB Køge), Frederik Rej-Rosenqvist (kontraktudløb), Morten Bertolt (kontraktudløb), Rasmus Minor Petersen (Hobro IK), Vito Hammershøy-Mistrati (Hobro IK), Morten Hegaard (kontraktudløb), Lukas Svendsen (kontraktudløb), Lucas Ohlander (kontraktudløb), Essam Salamoun (kontraktudløb), Anders Junge (kontraktudløb), Emil Lindberg (kontraktudløb), Rasmus Gasberg (kontraktudløb), Alexander Fioretos (kontraktudløb)

F.C. KØBENHAVN:

IND: Pierre Bengtsson (Mainz 05), Pieros Sotiriou (APOEL), Michael Lüftner (Slavia Prag)

UD: Ludwig Augustinsson (Werder Bremen), Andreas Cornelius (Atalanta), Julian Kristoffersen (kontraktudløb), Frederik Bay (FC Helsingør), Aboubakar Keita (Halmstads BK – lejeaftale), Mathias ‘Zanka’ Jørgensen (Huddersfield Town), Jores Okore (AaB), Julian Kristoffersen (Djurgården)

FC MIDTJYLLAND:

IND: Alexander Munksgaard (Lyngby BK – lejeaftale udløber), Michael Falkesgaard (OB), Frederik Brandhof (Skive IK), Awer Mabil (Esbjerg – lejeaftale udløber), Martin Pusic (Sparta Rotterdam – lejeaftale udløber), Jonas Gemmer (AC Horsens – lejeaftale udløber), Babajide David (FK Jerv – lejeaftale udløber), Jakub Ludvig Thomsen (Skive IK, lejeaftale udløber),  Michael Baidoo (Vision FC), Alexander Sørloth (FC Groningen), Zsolt Korcsmar (Vasas SC), Bozhidar Kraev (Levski Sofia), Gustav Wikheim (Gent), Jesper Hansen (Lyngby BK)

UD: Kaan Kairinen (Skive/leje), Mads Thychosen (AC Horsens/leje), Bruninho (Guangzhou – lejeaftale udløber), Frederik Brandhof (Skive IK – lejeaftale), Andreas Raahauge (Skive IK), Anders Hagelskjær (Skive IK), Mikkel Andersen (Lyngby BK), Marco Larsen (HB Køge), Jonas Gemmer (Fremad Amager), Andreas Murbeck (kontraktudløb), NIkolaj Kirk (Brentford FC – lejeaftale), Johan Dahlin (Malmö FF), Awer Mabil (FC Pacos de Ferreira – lejeaftale), Gloire Rutikanga (Ringkøbing IF)

Se de 7 øvrige Superliga-klubber på næste side

Her er beviset: Eftertragtet Southampton-spiller på vej væk

Rygterne har svirret igennem længere tid. Om Virgil van Dijk og et muligt exit fra Southampton, som hollænderen i øjeblikket repræsenterer.

Virgil van Dijk i aktion for Southampton i en kamp mod Norwich i sidste sæsons FA Emirates Cup. Foto: Getty Images

Men nu skulle den dog være god nok. Siden 2015 har Virgil van Dijk tørnet ud for Southampton, og det er sket med stor succes. Dette har tiltrukket interesse fra flere af Europas topklubber, herunder Liverpool. Men nu ser det ud til, at et skifte endelig begynder at rykke på sig, efter at have ulmet igennem længere tid.

SE OGSÅ: FC Midtjylland varmede op til den kommende kamp – og så skete dette

The Saints, som jo er den store engelske havneby Southamptons kælenavn for det lokale fodboldhold, har nemlig indkøbt en anden hollænder. Nemlig forsvarsspilleren Wesley Hoedt, der kommer til Premier League fra italienske Lazio.

Den 23-årige stopper skifter til Southampton fra Lazio efter to år i den italienske hovedstad. Det skriver det engelske medie, Premium Sport.

Til netop Premium Sport udtaler Lazios nuværende sportsdirektør, Igli Tare, følgende:

– Han (Wesley Hoedt, red.) bad selv om at blive solgt. Han ønsker at udvikle sig, og har derfor forlangt et skifte til Premier League, da han modtog interesse derfra. Et skifte til Southampton falder på plads i nær fremtid.

SE OGSÅ: 400.000.000? Morata brænder på det SKAMMELIGSTE

Southampton blev for nyligt overtaget af et kinesisk konsortium, som overtog aktiemajoriteten fra den daværende ejer af klubben, Katarina Liebherr. Hvorvidt det kommer til at ændre klubbens fremtidige strategi er endnu uvist. Men en kinesisk overtagelse tyder som regel på flere penge til transfer-budgettet.

Southampton er kommet forholdsvis godt fra start i Premier League med fire point efter to kampe. Senest vandt man hjemme mod West Ham United, der har fået tilgang af flere store profiler denne sommer, blandt andre Javier ‘Chicharito’ Hernández, Joe Hart og Pablo Zabaleta, mens man i åbningskampen fik 0-0 mod walisiske Swansea.

Medie: Barcelona henter Seri

Den 26-årige Nice-spiller Jean Seri er meget tæt på at kunne kalde sig selv for Barcelona-spiller. Catalanerne har efter sigende været ude efter ham i det seneste stykke tid, men klubben havde håbet på, at man kunne skrue den forlangte pris på 40 millioner euro lidt ned.

NAPLES, ITALY – AUGUST 01: Napoli’s player Ivan Strinic vies with OGC Nice player Jean Seri during the pre-season friendly match between SSC Napoli and OGC Nice at Stadio San Paolo on August 1, 2016 in Naples, Italy. (Photo by Francesco Pecoraro/Getty Images)

af: Emil Plovgaard

Dog var Barcelona meget interesserede i at forhandle en aftale på plads med Jean Seri.

RMC Sports kan lørdag aften fortælle, at klubben her til aften har sikret sig Seri for 30 millioner euro og det ventes, at klubben snart vil offentliggøre købet. Ifølge mediet sker det i løbet af søndagen, mens andre medier spekulerer i, at det først bliver mandag, fordi man ikke ønsker at flytte fokus fra søndagens La Liga-kamp hjemme mod Real Betis.

LÆS OGSÅ: Medie: Chelsea og Atletico Madrid er nået til enighed om Diego Costa

Seri har spillet for FC Portos andethold, før han i 2013 rykkede til Pacos de Ferreira i den bedste portugisiske række. I 2015 skiftede han så til franske Nice. Her han imponeret utrolig meget, og det har flere europæiske topklubber fået øjnene op for. Derfor har de længe været på udkig efter.

Baseret på statistikker ligner han en tidligere Barca-spiller, Xavi, utrolig meget. Selvsamme Xavi har i de catalanske medier reklameret for, at klubben burde give Seri en chancen.

På professionelt plan har Seri i alt spillet 161 kampe og scoret 14 mål, siden han i 2010 fik debut for ASEC Mimomas i hjemlandet, Elfenbenskysten.

LÆS OGSÅ: Chokerende: Derfor var Paulinho tæt på at stoppe karrieren

Medie: Chelsea og Atletico Madrid er nået til enighed om Diego Costa

Chelsea og Atletico Madrid er nået til enighed om den spanske angriber, Diego Costa. Det melder den spanske radiostation, Onda Cero. Chelsea modtager ifølge radiostationen et beløb på 45 millioner euro, eksklusiv bonusser.

Det ser ud til, at Chelsea (og Costa) endelig kan se frem til at komme videre fra disse dumme skænderier, det efterhånden har udviklet sig til.

LÆS OGSÅ: Lazio: Derfor vil vi ikke sælge til Juventus

Ifølge radioprogrammet Radio Estadio, så melder en af Spaniens største radiostationer, Onda Cero, at Chelsea og Atlético Madrid er nået til enighed om en aftale for et skifte for Diego Costa.

I fredags åbnede Costa op for den svære situation, han har sat sig selv i. Det skete under et interview med ESPN i Brasilien. Han udelukkede i interviewet, at en tilbagevenden til Stamford Bridge, og at Atlético Madrid var det eneste hold, han overvejede at vende tilbage til.

Chelsea vil nok være tilfredse med at modtage €45 millioner her og nu, samt potentielle bonusser på €10 millioner for den utilfredse angriber, der ikke længere ser sig selv som en del af holdet, efter Antonio Contes besked, om at han var uønsket, som han modtog tilbage i maj måned.

Lavvande i kassen?

Andre medier i Spanien har dog meldt om lavvande i kassebeholdningen hos Atletico Madrid, der efter sigende kun skulle være i stand til at betale €30 millioner.

Hvorom alting er, så har Atlético Madrid ry for at udvikle gode angriber, og nogle af disse vender da også hjem i tide og utide. Af angribere kan blandt andet nævnes Fernando Torres, der vendte hjem til barndomsklubben efter længerevarende ophold i engelsk fodbold.

Men mon ikke Chelsea er interesserede i en handel her og nu, og sagtens kan nøjes med 30 millioner euro for en spiller, der selv har udtalt, at han gerne vil væk og ikke vil spille et eneste minut mere for de blå-blusede.

LÆS OGSÅ: Wenger: Vi køber ikke flere spillere, før dette sker

Wenger: Vi køber ikke flere spillere, før dette sker

Arsene Wenger og Arsenal har fået en særdeles blandet start på sæsonen. Først leverede man noget af et comeback hjemme mod Leicester i en kamp, som Arsenal vandt med 4-3, og i dag, lørdag, blev det så til et knebent 1-0 nederlag ude mod Stoke på Bet365 Stadium.

A dejected Arsene Wenger manager / head coach of Arsenal covers his face (Photo by AMA/Corbis via Getty Images)

af: Emil Plovgaard

De tre point efter de første to kampe er en noget blandet præstation. Den 32-mand store trup skal dog barberes væsentlig ned, såfremt Arsene Wenger atter retter blikket mod det aktive transfervindue.

Han har nemlig ingen planer om at købe, før han har solgt nogle af de 32 førsteholdsspiller, han i øjeblikket har til rådighed. Det skriver Rob Dorsett, som er ekspert på den britiske sportskanalen, Sky Sports.

LÆS OGSÅ: Chokerende: Derfor var Paulinho tæt på at stoppe karrieren

Wenger, som har kontrakt med Arsenal frem til sommeren 2019, har været i klubben siden han ankom i 1995 fra franske Monaco.

Siden er det blevet til adskillige år med Premier League-fodbold for franskmanden, men fansenes kritik er dog vokset støt stigende de seneste par år, og der efterlyses handling fra bestyrelsen.

De to indkøb, Sead Kolasinac og Alexandre Lacazette, har dog været nogle af lysglimtene indtil videre i denne foreløbige sæson. Kolasinac blev hentet på en fri transfer, mens Arsene Wenger måtte slippe 53 millioner euro for Lacazette.

For første gang siden 1995-96 sæsonen sluttede Arsenal i sidste sæson uden for top fire, og det har især Arsene Wenger måtte lægge ører for. I denne sæson ligger London-klubben i øjeblikket placeret på en 11. plads, men sæsonen er heller ikke for alvor kommet i gang endnu.

LÆS OGSÅ: Manchester United er kommet godt fra land: Nu har de gjort dette for første gang i 110 år

Lazio: Derfor vil vi ikke sælge til Juventus

Lazios præsident, Claudio Lotito, har bekræftet, at AC Milan har tilbudt €35 mio. for Balde Diao Keita, West Ham €32 mio. og Napoli €30 mio. Juventus har imidlertid tilbudt €35 mio. – Afpresning, mener Lotito.

(Photo by Marco Rosi/Getty Images)

af: Emil Plovgaard

Angriberen nægter i øjeblikket at træne sammen med resten af holdet, efter han ikke var en del af den trup, der vandt den italienske Super Cup med 3-2 over Juventus.

Keitas kontrakt udløber med Lazio i slutningen af denne sæson, og han har afslået muligheden for at blive i den italienske hovedstad.

-Det er ikke sandt, at vi ikke har tilbudt en ny kontrakt til Keita, fortæller Lotito til La Gazzetta dello Sport.

– Vi har mødtes to gange med hans agent, Roberto Calenda, samt Keitas bror som også var repræsenteret ved mødet. Vi tilbød ham de samme lønninger som Miroslav Klose (€2 mio. årligt, red.) – den højeste betalte spiller i min tid. Svaret til det kontrakttilbud var, at han gerne ville væk fra Lazio.

LÆS OGSÅ: Manchester United er kommet godt fra land: Nu har de gjort dette for første gang i 110 år

– Der var tre formelle bud, som jeg alle kan bevise med dokumentation. Milan ville have givet os 35 mio. euro, West Ham 32 mio. euro og Napoli 30 mio. euro.

– Keita og hans agent svarede, at de ikke var interesserede i nogen af de tre klubber, men at han i stedet ville til Juventus. Det bekræftede spilleren overfor mig i træningslejren.

– Bianconeri mente dog, at 15 mio. euro var et acceptabelt tilbud, men jeg kan ikke sælge en spiller for halvdelen af det laveste bud, jeg modtog fra de andre tre klubber. Hvis jeg fik forespørgsler for 30 mio., hvorfor skulle jeg så sælge ham for halvdelen af den pris?

– En kontrakt skal respekteres, og ikke kun, hvis en spiller får spilletid. Det er også et falsk udsagn, at det er en beslutning foretaget af personer oppe i hierarkiet. Det var ene og alene Simone Inzaghis (Lazios træner, red.) beslutning.

– Inzaghi beslutter, om han har tænkt sig at bruge Keita i denne sæson eller ej. Det er mere vigtigt at respektere reglerne.

LÆS OGSÅ: Chokerende: Derfor var Paulinho tæt på at stoppe karrieren

Tidligere FCM-spiller forlænger seks år med West Ham: Fansene er splittede

Winston Reid binder sig til West Ham United. Den tidligere FC Midtjylland-forsvarer har skrevet under med en kontrakt, der løber frem til sommeren 2023.

Efter ankomsten fra FC Midtjylland i august 2010, har den newzealandske landsholdsspiller udviklet sig til en utrolig populær spillere for The Hammers. Han var en del af det hold, der sikrede West Ham oprykning til Premier League tilbage i 2011.

Som 29-årig har han nu forlænget sin kontrakt med The Hammers, og det ser dermed ud til, at han har tænkt sig at tilbringe resten af karrieren i London.

LÆS OGSÅ: Conte spurgt om utilfreds spiller: Se hans iskolde svar her

I løbet af sin karriere med den danske Superliga klub, FC Midtjylland, lykkedes det den newzealandske landsholdsspiller, Winston Reid, at vinde sølv ad tre omgange med Drengene fra Heden.

Hvis Winston Reids kontrakt løber perioden fuldt ud, vil han i 2023 have spillet for klubben i 13 år, og dermed blive et ikon for The Hammers.

Reid udtaler følgende til West Hams hjemmeside.

-Jeg er glad her, og min familie er ligeledes glad, så det var en nem beslutning for mig.

-Jeg nyder at være her, så simpelt er det. Den mentalitet folk har omkring her er noget, som er lige i min smag. Jeg falder godt ind her.

-Som person føler jeg mig taknemmelig for, hvad jeg er blevet budt, og ser frem til de kommende år.

Reid startede inde i West Hams sæsonåbner i Premier League mod Manchester United i sidste weekend, men kunne ikke forhindre, at hans hold tabte 4-0 på Old Trafford. Han vil håbe på et bedre resultat for London-klubben, når de i morgen aften drager til Southampton.

Se de blandede reaktioner herunder:

Milan TÆT på angriber til 200.000.000 kroner

Dette transfervindue har været et særdeles travlt et af slagsen for den italienske klub, AC Milan. Klubben kan dog være på vej til at gøre den endnu travlere. Man har nemlig sendt følere på vej mod en kroatisk angriber, der kan blive klubbens tiende sommer-tilgang.

FLORENCE, ITALY – MAY 13: Nikola Kalinic of ACF Fiorentina celebrates after scoring a goal during the Serie A match between ACF Fiorentina and SS Lazio at Stadio Artemio Franchi on May 13, 2017 in Florence, Italy. (Photo by Gabriele Maltinti/Getty Images)

Svingdøren har været i brug hos AC Milan denne sommer. Ikke mindre end ti spillere har man hentet ind i dette transfervindue. Den falmende storklub er på jagt efter en ny storheds-æra. Derfor poster kinesiske investorer utallige millioner i klubben for tiden.

LÆS OGSÅ: Liverpool takker nej: Se Barcelonas VANVITTIGE bud på Coutinho

Det italienske medie, Sky Italia, kan berette, at AC Milan og Fiorentina er nået til enighed om en aftale, der kan sende den kroatiske angriber, Nikola Kalinic, fra Firenze til Milano.

Kalinic bliver dog i første omgang lånt ud til AC Milan i denne sæson. Han kan, hvis han leverer godt, købes fri af sin kontrakt med Fiorentina næste sommer. I så fald skal norditalienerne give 186 millioner kroner for kroaten.

Den 29-årige angriber har på bare to sæsoner spillet 84 kampe med 33 mål til følge, foruden 11 oplæg for Fiorentina.

Nikola Kalinic har, foruden Fiorentina, også repræsenteret Blackburn Rovers og Dnipro Dnipropetrovsk. Han var en del af det kroatiske landshold, der chokerede alt og alle under slutrunden ved EM i 2008 i Østrig og Schweiz.

Som følge af slutrunden røg Kalinic dog også ud på en længere rejse, der først kickstartede i engelske Blackburn Rovers, og sidenhen drog kroaten også til Ukraine, hvor han optrådte for Dnipro i fem år.

LÆS OGSÅ: Conte spurgt om utilfreds spiller: Se hans iskolde svar her

Officielt: Boateng tilbage i Bundesligaen

Eintracht Frankfurt oplyser på klubbens hjemmeside, at man har hentet ghanesisk-fødte Kevin Prince-Boateng til klubben. Dermed er det nu officielt, at Kevin Prince-Boateng atter vender hjem til Tyskland.

Kevin Prince-Boateng for første gang iført en Eintracht Frankfurt-trøje. Tyskeren kan allerede få sin debut for klubben ude mod Freiburg på søndag. Foto: Eintracht Frankfurts hjemmeside

Af Emil Plovgaard

Midtbanespilleren har skrevet under på en to-årig aftale med Eintracht Frankfurt. Den tyske klub er glad for, at skiftet er i hus, og at spilleren har indvilliget i den tilbudte kontrakt.

LÆS OGSÅ: Conte spurgt om utilfreds spiller: Se hans iskolde svar her

-Vi kender til Kevins styrker på en midtbane og er overbeviste om, at han kan spille en vigtig figur på vores hold, fortæller Frankfurts direktør, Fredi Bobic.

Las Palmas ophævede onsdag kontrakten med Prince-Boateng angiveligt på grund af personlige årsager. Den spanske klub havde dog ellers forlænget med tyskeren for de kommende tre år tilbage i maj måned, men kontrakten er altså slut før tid.

Nu kan Kevin Prince-Boateng dog efter længere tids udlandsrejse se frem til et visit med sin halvbror, Jerome Boateng, der spiller for Bayern München.

Foruden Eintracht Frankfurt, som han nu kommer til at tørne ud for, har Boateng i sin karriere også repræsenteret de to tyske klubber, Hertha Berlin og Schalke 04 i Bundesligaen, med en del succes til følge. Derfor er ligaen ikke en uvant en af slagsen for Boateng.

Boateng kan få lyn-debut, idet han forventes at være en del af det mandskab, der søndag drager mod Schwarzwald, hvor sensationsholdet fra sidste sæson, Freiburg, venter på dem.

LÆS OGSÅ: Liverpool takker nej: Se Barcelonas VANVITTIGE bud på Coutinho

Conte spurgt om utilfreds spiller til pressemøde: Se hans iskolde svar her

Diego Costa lagde i midten af juli måned et billede af sig selv iført Atletico Madrid-trøje ud på det sociale medie, Instagram. Det har siden givet anledning til en del virak.

Af: Emil Plovgaard

En journalist spurgte under et pressemøde fredag, hvordan Chelsea-manager Antonio Conte havde det med Diego Costas seneste udtalelser. Stjernespilleren er utilfreds med sin nuværende situation i Chelsea. Men Contes reaktion var iskold! Først begyndte han at smile gevaldigt, før et latteranfald ramte den italienske træner.

-Hahaha… det er storartet, jeg foretrækker at grine, sagde en grinende Antonio Conte. Det har sat gang i et utal af reaktioner fra verdenspressen weekenden over, der kan konkludere, at det kortvarige forhold mellem Antonio Conte og Diego Costa er bristet. 

Men det er ikke noget, der kommer ud af det blå. Costa har igennem længere tid opholdt sig i hjemlandet, Brasilien, hvor han har haft tid til at se familie og venner. Klubben har dog kaldt spilleren hjem, men spilleren har endnu ikke forladt Brasilien, og det har resulteret i bøder i millionklassen.

Se pressemødet med Conte herunder.

Tidligere denne uge tordnede Diego Costa mod sin nuværende arbejdsgiver om situationen i klubben. Den spanske angriber mener selv, at han bliver betragtet som en kriminel, fordi han indtil videre ikke har fået lov at skifte klub dette transfervindue.

I slutningen af juni måned fortalte Antonio Conte sin stjerneangriber, Diego Costa, at han var uønsket i klubben og ikke en del af fremtidens planer. Den italienske træner finder det morsomt, at stjerneangriberen stiller krav til sin arbejdsgiver.

-Alle i klubben ved, hvad der skete med ham. Det er sjovt det her interview, fortalte en tydeligt munter Antonio Conte til verdenspressen.

Chelseas sæsonstart er dog knap så sjovt for det muntre gemyt. I Premier League-åbneren hjemme på Stamford Bridge måtte man på det skammeligste lide et nederlag til Burnley.

I øjeblikket er Diego Costa i Brasilien, hvor han holder ferie hos sine forældre. Chelsea har dog bedt ham om at vende tilbage til arbejdsplanen igen, hvilket ikke er sket.

LÆS OGSÅ: Liverpool takker nej: Se Barcelonas VANVITTIGE bud på Coutinho