Af Emil Plovgaard

(Photo by Richard Heathcote/Getty Images)

Analysefirmaet, Soccerex, har lavet en liste over de rigeste klubber i verden. Selvom listen er nogenlunde forudsigelig, rummer den stadig navne som Tottenham og Guangzhou Evergrande. Se listen her:

#10 Bayern München

På trods af manglen på en rig investor, er der stadig store, økonomiske muskler hos Bayern. Uendelig succes i lokalområdet har gjort, at Bayern med lethed udraderer de nærmeste rivaler både på og uden for banen.

#9 Chelsea

Utvivlsomt en af de rigeste klubber i verden. The Blues bliver dog ramt af måden, som Soccerex gør listen over de rigeste klub i verden op på. Russiske Roman Abramovich puster nemlig penge ind i klubben ved lån uden tidshorisont, som teknisk set medregnes som gæld, hvilket tvinger Chelsea ned til en 9. plads.

#8 Juventus

Italien har kun to klubber med på Soccerexs komplette liste. Den ene af dem er Juventus. Den finansielle magtfaktor i og omkring Torino, familien Agnelli, er ejere af klubben. Det betyder, at man altid kan regne med, at der bliver investeret massivt hos Juventus. Stjerner som Paulo Dybala og Miralem Pjanic er medvirkende til, at det er en af de dyreste trupper i Europa.

#7 Manchester United

Manchester United har det højeste gældsniveau blandt alle klubber i top 30. Men indkøb af stjerner som Paul Pogba og Romelu Lukaku i de seneste par sæsoner demonstrerer blot, at få klubber kan matche den enorme købekraft, Manchester United besidder.

#6 Real Madrid

Intet andet hold kan matche Real Madrid, når det kommer til spillerværdi. Alligevel er klubben placeret på en sjetteplads, og det skyldes imidlertid, at den er ejet af fansene.

Agüero forlader Manchester City: Vil til denne klub til sommer

#5 Tottenham

Klubben fra Nordlondon joiner bysbørnene fra Arsenal i top-fem. Et nyt stadion og en høj spillerværdi skubber Spurs ind på en noget overraskende placering.

#4 Guangzhou Evergrande

Den kinesiske klub er ejet af to af verdens rigeste firmaer, Evergrande og Ali Baba. Dette betyder, at Guangzhou Evergrande rangerer højt grundet den høje, potentielle investeringsværdi. Selv PSG kan ikke matche den værdi.

#3 Paris Saint-Germain

Utvivlsomt en af de rigeste klubber på planeten, når det gælder midler stillet til rådighed. Det demonstrerede man blandt andet i sommer, hvor Neymar og Kylian Mbappé skiftede til den franske hovedstad. Men da parisernes stadion, Parc des Princes, er vurderet lavt, sammenholdt med det enorme gældsniveau, ender PSG ikke på en førsteplads.

#2 Arsenal

Gunners’ placering kommer måske som en overraskelse for nogen. Men økonomiske forsigtighed betyder, at der er mange penge at lege med for Wenger og co. Ubetydelig gæld og en høj trupværdi er alt sammen medvirkende til en andenplads.

#1 Manchester City

Premier Leagues førerhold tager også førstepladsen på Soccerex’s liste over de rigeste klubber i verden. Den uendelige rigdom hos Citys ejere og markedsværdien på førsteholdets spillere er grunden til den høje placering på listen. Derudover er der også en meget lav gæld hos Citizens takket være massive investeringer fra de emiratiske ejere.