Den tidligere Chelsea-spiller, Emmanuel Petit, har udpeget klubbens manager, Antonio Conte, som roden på alle de problemer, der i øjeblikket hersker på Stamford Bridge efter en dårlig sæson.

Den tidligere Chelsea-spiller, Emmanuel Petit, langer ud efter Antonio Conte, som han mener er skylden bag klubbens store nedtur i denne sæson. Foto: Clive Brunskill/Getty Images

Selv om man i sidste sæson altså vandt Premier League, så er the Blues i øjeblikket hele 28 point fra rækkens nummer et fra Manchester City. I øjeblikket ser det heller ikke ud til, at  klubben kvalificerer sig til Champions League via ligaen.

En placering i top fire ser ud til at være op ad bakke for holdet fra Stamford Bridge. Søndag tabte man med hele 3-1 til Christian Eriksen og Tottenham. Det har virkelig slukket det sidste håb om en plads i Champions League i næste sæson blandt fansene. Der er nemlig kun syv runder tilbage i Premier League.

Den tidligere forsvarsspiller, Frank LeBouef, har også været ude med en hård kritik af Chelsea. Han mener dog, at den italienske manager allerede er på vej væk fra klubben – og mente i stedet, at det var spillerne, som stod bag nedturen.

Petit: Conte kunne have forberedt sig bedre på dette

Emmanuel Petit er dog af en anden opfattelse. Han mener, at det er manageren selv, som bør tage ansvaret for nedturen.

LÆS OGSÅ: Først skiftede Zlatan til MLS: Nu er der mere stjernestøv på vej til USA

Petit fortalte til SFR Sport, i følge Sport Witness følgende:

– Sidste år spillede de ikke i Champions League. I år var det langt mere kompliceret, da man skulle fokusere på at spille kamp hver tredje dag. Derfor vidste Conte godt, at han kom i konflikt med flere nøglespillere på holdet.

– Det startede med Diego Costa, så David Luiz, og nu Gary Cahill. Jeg kan ikke tælle antallet af spillere fra sidste års startopstilling, som har været i karambolage med Conte i denne sæson, udtaler den tidligere Chelsea-spiller til SFR Sport.

LÆS OGSÅ: Lækage: Så meget – eller lidt – kommer dommerne til at tjene ved dette års VM