af: Emil Plovgaard

#4: Diego Costa – Atletico Madrid til Chelsea – 265.000.000 kroner – 2014

Mourinhos første sæson tilbage på Stamford Bridge var en blandet pose bolsjer. Med en tredjeplads i Premier League ved sæsonens slutning og en kvartfinale i Champions League, kunne fansene se tilbage på en noget middelmådig sæson. Den næste sæson beviste dog mandskabets styrke. Kun tre kampe tabte holdet i vejen mod titlen. En del af forandringen tildeles Diego Costa, som nettede 20 gange i hans første sæson i England.

#3: Samuel Eto’o – Barcelona til Inter – 340.000.000 kroner + Ibrahimovic – 2009

I hans anden sæson som træner for Inter, tog Mourinho noget af et sats ved at sende Zlatan Ibrahimovic til Barcelona og i stedet modtage en nedsat pris for Samuel Eto’o. Der var dog ingen grund til bekymring. Eto’o scorede 53 mål i to sæsoner i Serie A, og klubpræsidenten, Massimo Moratti, mente, at dette måske havde været en af hans bedste handler nogensinde. Således udtalte han sig dengang. ”Jeg er ikke sikker på, at handlen som bragte Eto’o til klubben er den bedste handel, jeg nogensinde har lavet, men jeg føler virkelig, at det var en god handel.”

#2: Ashley Cole – Arsenal til Chelsea – 42.000.000 kroner + William Gallas – 2006

Ashley Cole anses som en af de bedste spillere i Premier League nogensinde til at have besat venstreback pladsen. Der var dog tale om en noget kontroversiel transfer, der sendte Cole til Chelsea og Gallas til Arsenal. To klubber som hader og afskyr hinanden. Cole spillede over 300 kampe for The Blues i otte sæsoner for klubben. Han vandt FA Cuppen fire gange, og dermed er han den spiller, der har vundet den engelske pokalturnering flest gange (7).

#1: Didier Drogba – Marseille til Chelsea – 200.000.000 kroner – 2004

Didier Drogba blev Chelseas rekordindkøb, da han tilbage i 2004 blev hentet til klubben af Mourinho fra franske Marseille. Ivorianeren beviste sig som værende særdeles vigtig, og var oftest afgørende for, om Chelsea hentede en sejr hjem eller ej. Hans højdepunkt kom i 2012, hvor han vandt Champions League-finalen. Her udlignede Drogba sent i kampen, og scorede herefter på det kampvindende spark i straffesparkskonkurrencen. Hans 164 mål for The Bues gør ham til klubbens 4. mest scorende spiller i løbet af klubbens eksistens.

Læs også: Lækket: Lukaku har afsløret stor transfer – se hans slettede billede på Snapchat