Fodbold er den klart mest eksponerede sportsgren i verden. Børn fra alle lande ser op til deres yndlingsspillere, og drømmer om en dag at blive lige så gode og kendte, mens de imiterer finter og særegne kendetegn med kammeraterne på den lokale fodboldbane.

Presset på fodboldspillerne er fra en allerede ung alder, enormt. De største talenter bliver allerede spottet fra starten af teenageårene, og bliver ofte isoleret i en kombination af tidlige stjernenykker og forventningspres. Mange af disse spillere har hele vejen op gennem ungdomsholdene været suverænt den bedste spiller på banen, og ikke mødt rigtig modstand før de blander sig i verdenstoppen. Med disse forudsætninger påkræves der meget af den enkeltes psyke og mentale tilstand. Mange har udenfor banen bukket under for presset. og er havnet i forfærdelige økonomiske og juridiske situationer, hvor forsvars- og erstatningsadvokater har været involveret og depressioner og endnu værre været til følge. Mentale breakdowns er på banen heller ikke et ukendt fænomen, og mange af dem er med den kæmpe medieårvågenhed sidenhen blevet foreviget på internettet. Følgende er en gennemgang af historiens allerstørste mentale breakdowns.

 

5. Kieron Dyer og Lee Bowyer skifter fodbold ud med boksning

Med to vigtige kampe foran sig i form af en Europa League kvartfinale og et FA cup semifinaleopgør mod selveste Manchester United, kunne timingen af dette mentale breakdown ikke have været værre. Dyers modvilje til at aflevere til Bowyer udviklede sig voldeligt, da Bowyer med en kavalkade af slag rettede sin vrede mod den tidligere Ispwich spiller. Dyer gik hurtigt til modangreb, og en regulær boksekamp nåede at bryde ud, inden holdkammerater kom imellem dem. Begge spillere modtog det røde kort og missede den vigtige semifinale.

 

4. David Prutton mister besindelsen

Prutton havde allerede fået tildelt et gult kort, da han med en voldsom tackling på Robert Pires, modtager det andet gule kort og derved rødt. Tacklingen var så voldsom, at den let kunne være blevet dømt til direkte rødt, men Prutton føler sig uretfærdigt behandlet, og eksploderer i et raserianfald mod den assisterende dommer, der havde dømt forseelsen. Da dommeren prøver at berolige den hysteriske mand, bliver han selv skubbet og offer for den rasendes mand mange eder og besværgelser. Harry Redknap løber derefter i hastigt tempo ned mod sidelinjen for at få styr på sin spiller, men lige lidt hjælper det. Prutton modtager som direkte konsekvens en 10-dags karantæne og rygter lyder på, at de to dommere siden har været nødsaget til at benytte et høreapparat, som direkte konsekvens af de forfærdelige ord rettet mod dem.

 

3. Zidane bruger hovedet

En af de største spillere gennem tiden, legenden Zinedine Zidane, sluttede sin forgyldte karriere på den værst tænkelige måde. På den allerstørste scene i VM finalen mod Italien, stangede Zidane, Marco Materazzi med sit hoved. Opløbet var det altoverskyggende øjeblik i finalen og vandt medieårvågenhed overalt. Det var en meget ukarakteristisk episode for den ellers så rolige franskmand, og gengivelser insinuerer også, at noget meget seriøst og vanærende er kommet ud af Materazzis mund forinden.

 

2. Luis Suarez’ tre-retters menu

Ikke en, ikke to, men hele tre gange har Suarez sat tænderne i en sagesløs modspiller. Første gang i 2010, hvor han blev suspenderet i 10 dage for at bide Otman Bakkal i skulderen. Næste gange forekom mens han spillede i Liverpool. Her resulterede episoden i 10 dages suspension. Sidste gang (indtil videre) var et år senere for landsholdet, hvor han endnu engang følte sig nødsaget til at bide. Denne gang gik det udover italieneren Giorgio Chiellini.

 

1. ’Cantona was kung-fu fighting’

Ingen har før eller siden overrasket og forarget så mange, som Eric Cantonas famøse kung-fu spark i sin tid gjorde. Efter at have været offer fra nedladende tilråb fra fans gik Cantona til modsvar. Med et godt tilløb og en særlig determination sprang han over McDonald reklameskiltet, og landede et kung-fu spark i brystet på en sagesløs tilskuer med en heftig straf som resultat. Over 20 år senere bliver episoden stadig omtalt. Ingen så den komme.