Redaktørens forord: For god ordens skyld – dette er en artikel skrevet af en af vores AGF fans, og vi har mange andre skribenter, der holder med andre klubber, herunder Brøndby og der ville historien være en noget anden, men stemningen og oplevelsen er central, og en vi oplever uanset om vi holder med FCK, Brøndby, OB, AGF, AAB, Vejle eller hvilken klub det nu måtte være!

Der var engang, den danske superliga var indbegrebet af gamle traditionsklubber, og klubber med hjertet på rette sted, og ikke som nu af klubber, der har fået det danske nationalstadion næsten gratis, og købt alt og alle, samt fusket med regnskaber og aktiekurser så de har kunnet vokse på et falsk grundlag. Her er en af historierne, om før indtoget af smarte marketings fyre fra London, og kriminelle klubdirektører, og hvor det ikke var det kunstigt oppustede, overhypede lokalopgør i København som trak folk på stadion og til tv stuerne.

Søndag den 12/5 1996 står stadig stærkt I erindringen over dage der skal fortrænges, vi er 4 mand på vej til fodbold road trip fra Hodsager I vestjylland, til fodboldens højborg i Jylland, Århus Stadion. Solen skinner, super stemning jeg er ikke synderligt bange for at være med 2 Brøndby tilhængere og have plads på Brøndbys side på stadion, jeg kan mærke guldet er på vej til Århus, så jeg er immun overfor mobning, og den obligatoriske White Pride joke, jeg er ligeglad og øllene er stadig kolde.

Da vi kommer frem til stadion, efter 1 times kørsel kan man mærke elektriciteten, der bliver ikke talt meget sammen nu, og der bliver bidt en del negle, vi er i god tid og stiller os sammen på stadion, lige i Brøndby tilhængernes midte, det er nu det gælder, det er nu mesterskabet skal afgøres 30. runde Brøndby er 1 point foran AGF i tabellen så sejr til AGF, er næsten lig med et mesterskab.

(Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

Kampen starter i et hæsblæsende tempo 20.000 har indtaget lægterne, og der bliver sunget til den store guldmedalje, kun pokalfinalen i 91 er tæt ved at overgå denne dag, vi taler om mesterskabet og har ikke vundet det i 10 år, Brøndby tilhængerne jeg står med svarer igen, der er krig på banen og krig på tilskuerpladserne, en fantastisk kulisse.

Hvis man vil oddse på vestegnens drenge Rønnow som målscorer? Kan man få Brøndby odds her.

Lige før halvleg sker det værste, Peter Møller scorer til 1-0 for Brøndby, pis bunder min øl og går mod ølboden fuck fodbold. Heldigvis er man ukuelig optimist,så  går ikke længe så er vi klar igen til anden halvleg, jeg ved AGF ikke lægger sig, vi har Tøfting, Flo og Gunner Lind ingen får lov til at lade denne stilling stå, og ganske rigtigt, i det 55. minut bomber Thorninger 1-1 efter 64. 2-1 til de hviiee.  3-1 kommer i det 75. minut, nu er vi på vej, total stilhed på Brøndby siden, afmagten er total, jeg er helt vild indeni jeg kan mærke guldet, jeg har allerede planlagt, hvordan jeg skal invadere banen, når den er hjemme, i hvert tilfælde i 4 minutter til Ebbe Sand scorer til 3-2, nu er det sgu for spændende, nu er der stille på hele stadion, kun nogle få ”GF GF” kan høres, Brøndby tilhængerne er tavse. Vi går ind i de sidste minutter af kampen, det ser godt ud det her, selvom AGF er fuldstændigt presset ned i eget mål, fløjten lyder hjørnespark, pis! Mogens Krogh løber op for at være med, Allan Nielsen med det blå hår tager, bolden bliver sparket over, der bliver kludret godt og grundigt med opdækningen, og Brøndby får lov at lave et indlæg fra kanten af feltet, og pludseligt fuuuuuuuuuuuuuck Mogens krogh stiger til vejrs og header og udligner, jublen bryder løs på min side løs samtidigt med, jeg står forstenet.

Brøndby fortsatte derefter med få udsving i de sidste par kampe, og blev mester efter et flot forår. Lige siden har AGF stået stille, præcis som mig den dag i begyndelsen af sommeren 1996, da hjertet brast og drømmen om en titel mens jeg stadig var ung nok til at fejre den stadig var intakt. Derfor hader jeg Brøndby!