Alexis Sanchez. Du har nok ikke kunnet undgå at høre en enkelt eller to historier om Arsenals chilenske spiller i løbet af dette transfervindue. For hold op, hvor har der været skrevet meget om et skifte i denne måned eller måske til sommer? Eller muligvis en forlængelse.

(Photo by Franco Moreno/LatinContent/Getty Images)

af: Emil Plovgaard

Nu skriver The Guardian dog, at Manchester City ikke er ene om at udfordre Alexis Sanchez til at bestemme sig i denne måned. Manchester United meldes nemlig også som en af favoritterne til at hamstre den chilenske offensivspiller.

José Mourinho vil nemlig ikke lade Manchester City vandre bekvemt hen mod mesterskabet, og derfor har han altså lagt billet ind på Arsenal-spilleren, skulle det hedde.

Læs også: Kig væk, Liverpool! Salah har mundtlig aftale med denne spanske storklub

Ifølge engelsk presse har Alexis Sanchez allerede accepteret de personlige betingelser i forbindelse med et skifte til Manchester City. Således skulle der være indgået en aftale, der sikrer ham omkring 2 millioner om ugen, mens Arsenal modtager £20 millioner i transfersum.

Det tilbud har London-klubben dog ikke responderet på, og sidenhen har United meldt sig på banen med £25 millioner.

Deres forespørgsel på Sanchez skal ikke tages med et gran salt. Den chilenske landsholdsspiller vil nemlig blive tilbudt mere i løn, såfremt han vælger at indgå en aftale med Manchester United.

Læs også: 1.250.000.000 + Bale: Her er Real Madrids sindssyge bud på Premier League-stjerne

Arsenal er også blevet tilbudt muligheden for at hente armenske Henrikh Mkhitaryan, men en sten på vejen skulle angiveligt være armenerens skyhøje løn, der beløber sig til omkring 1,75 millioner kroner om ugen.

Arsenal er dog også opsatte på at hente stortalentet Malcom i Bordeaux. Franskmændene forlanger 50 millioner euro for deres lille guldfrø. Situationen kompliceredes dog ved, at den franske klub angiveligt kun skulle eje 50 procent af spillerrettighederne, mens resten ejes af forskellige agenter.

Læs også: 150.000.000: Atletico Madrid byder på tidligere Superliga-stjerne