Af Anders Lang Jensen

Efter et hæsblæsende Manchester-derby som altid har historierne og klammerierne været mange dagen derpå. Holdet fra den blå del af byen tog de 3 point ude på The Red Devils i aftes med 2-1-sejren.

Angiveligt var der klammeri i tunnelen efter opgøret, hvor flere spillere og trænere skulle have været oppe at toppes. Manchester Citys assisterende træner Mikel Arteta har ifølge flere aviser været involveret i slagsmål og blødte efter de voldsomme begivenheder.

Men nu kommer der så endnu mere brænde til bålet mellem de to store engelske klubber, efter de krydsede klinger i går i den engelske Premier League. Ifølge vidner og journalister i det engelske, udspillede der sig også en episode i Manchester Citys omklædningsrum.

Photo by Laurence Griffiths/Getty Images

Efter kampen jublede gæsterne fra City meget forståeligt i deres udebaneomklædning. Med musik og masser af larm besluttede United-manager Mourinho sig for at gå ned til gæsterne for at sige, at de skulle vise mere respekt for modstanderne, end førerholdet viste i går aftes efter slutfløjt. Det melder mediet SunSport.

Der var altså tale om et sammenstød med Mourinho og gæsterne fra City. Målmanden Ederson var angiveligt også en del af løjerne og var i totterne på manageren en smule efterfølgende, da Mourinho angiveligt var utilfreds med Edersons opførsel i løbet af kampen på banen. Det var netop i disse momenter at City-staben og folk omkring truppen skulle have kastet vand og mælk efter Mourinho.

Photo by Richard Heathcote/Getty Images

Ifølge mediet ramte disse ting over Mourinho og røg ned på den portugisiske manager. Efter episoderne afviser City-lejren, at historien skulle have noget på sig. Men der er ingen tvivl om, at der var store kontroverser efterfølgende omkring omklædningsrummene under Old Trafford.

Hvorfor gæsterne fra Manchester City var glade efter kampen er forståelig nok. Med sejren rykker Guardiolas mandskab tættere på det engelske mesterskab og har hele 11 point ned til netop United, som er på 2. pladsen.