Et såkaldt vanvidsrygte ramte de internationale medier søndag aften. Den franske avis, der tilmed er kendt for sin pålidelighed, L’Equipe, skriver, at Liverpool FC har tilbudt den belgiske midtbanespiller, der tørner ud for rivalerne fra Manchester United, Marouane Fellaini, en kontrakt med tre års varighed.

Marouane Fellaini (Photo by Catherine Ivill – AMA/Getty Images)

Såfremt han takker ja til et skifte til The Reds, er det muligt for ham at skifte allerede til sommer. Hans kontrakt med Manchester United udløber til sommer, og han er grundet Bosman-reglen, allerede nu fri til at snakke med andre klubber om et skifte.

Ifølge L’Equipe så er Liverpool langt fra den eneste interesserede klub. De to franske klubber, AS Monaco og Paris Saint-Germain, har også snøren ude efter den belgiske landsholdsspiller.

LÆS OGSÅ: Avis: Liverpool vil skille sig af med seks spillere – se hvem her

Den fysisk stærke spiller er inde i en skidt formkurve i øjeblikket. På grund af en skade, spillede han end ikke en eneste kamp i løbet af februar måned. Problemer med knæet har holdt ham ude af de to seneste Manchester United-kampe.

Portugisiske José Mourinho, der træner holdet fra Old Trafford, har hele tiden udtalt, at han meget gerne vil holde på Fellaini. Den samme drøm deler belgieren dog ikke. Han ønsker mere spilletid – derfor går rygterne da også på, at de to parter har opgivet at komme frem til en aftale.

LÆS OGSÅ: CHOK: Real Madrid dropper Salah og Kane – dette er grunden

I 2013 skiftede Marouane Fellaini fra Everton til Manchester United. Her står han noteret for 102 kampe i Premier League med 11 mål til følge.

I den netop overståede weekend vandt Manchester United lokalopgøret mod Manchester City med 3-2. The Red Devils var ellers kommet bagud, men formåede på sensationel vis at vende tingene rundt. Dermed fratog de De Lyseblå muligheden for at sejre mesterskabet på hjemmebane mod ærkerivalerne.

LÆS OGSÅ: OB-reserve har fået 32 minutter på banen i denne sæson: Der er interesse fra Grækenland og Sverige