Liverpool er i gang med at forstærke truppen og faktisk er de nået så langt, at de har budt på en spiller. Han er fra Real Madrid og betragtes af mange som ham, der bliver en af de bærende kræfter i den nye generation i hovedstaden.

Af David Paris 

Liverpool har netop budt svimlende 50 millioner euro, hvilket svarer til i omegnen af 370 millioner danske kroner, på Real Madrid-spilleren Marco Asensio. Det spanske radioprogram kaldet El Partidazo de Cope afslørede onsdag, at The Reds’ bud var blevet afvist og i dag har den lidt større og mere anerkendte spanske avis AS bekræftet historien.

Det fremgår altså, at den spanske hovedstadsklub med træner Zinedine Zidane i spidsen, ikke har noget intentioner om at lade deres unge sjernefrø på 21 år forlade klubben uanset prisen. Det efterlader derfor Liverpool-træner Jurgen Klopp i en trist situation og han må derfor fortsat søge efter andre spillere til at forstærke Merseyside-klubbens offensive og kreative kræfter.

I skrivende stund er Asensio, der kom til kongeklubben, som Real Madrid også kaldes, i 2014 efter en enkelt sæson på førsteholdet i Mallorca, en af Europas mest eftertragtede og bedste unge spillere og inden Liverpools bud, havde både Chelsea og Manchester United også meldt deres interesse i den unge spanier.

Og for Asensio selv er der umiddelbart heller ikke nogen grund til at han ikke skulle blive på Santiago Bernabeu. Han har optrådt i den hvide trøje hele 29 gange i denne sæson indtil videre og nettet i alt 9 gange. En godkendt statistik for en så ung spiller, har inden Real Madrid-tiden ikke havde mange førsteholdskampe på cv’et. Senest fik han netmaskerne til at blafre, da Real Madrid slog Bayern München i Champions League-kvartfinalens anden kamp med slutresultat 4-2.