Lionel Messi scorede en fremragende frisparksperle, da Barcelona udbyggede den ubesejrede stime med en udesejr mod Real Sociedad i La Liga søndag aften.

(Photo by Michael Regan/Getty Images)

Barcelona kom tilbage efter at have været nede med to, da de søndag aften besøgte Anoeta og Real Sociedad. Dermed får Real Madrid mere end svært ved at indhente catalanerne, der i skrivende stund har et forspring på 19 point.

Søndag aften hændte et forrygende comeback på stadionet Anoeta i Baskerlandet. En imponerende holdånd hos FC Barcelona resulterede i, at La Liga-førerholdet kæmpede sig tilbage, efter at have været ned med 2-0.

Messi og co. kæmpede flot og ihærdigt, og endte med at vinde kampen 4-2. Ikke overraskende spillede den argentinske troldmand en afgørende rolle i klubbens sejr på udebane.

LÆS OGSÅ: Kig væk, Liverpool! Salah har mundtlig aftale med denne spanske storklub

Der var dog ikke meget fokus på argentineren i første halvleg, hvor Real Sociedads defensiv formåede at lukke godt og grundigt ned for ham.

Han spillede dog en betydelig figur i anden halvleg. Her grundlagde han vejen til comebacket, da han assisterede Luis Suarez’ udligningsmål. Messi scorede også kampens sidste mål til stillingen 4-2. Du kan se målet herunder:

https://twitter.com/MessiZone/status/952688131148414976

Få minutter efter, at han havde vist glimrende færdigheder med et lob over en forsvarsspiller, som havde tvunget Geronimo Rulli til en sublim redning, bragte sig selv på måltavlen.

LÆS OGSÅ: 1.250.000.000 + Bale: Her er Real Madrids sindssyge bud på Premier League-stjerne

På et frispark langt udenfor feltet, lykkedes det ham at sende en ustoppelig bold af sted mod kassen. Landsmanden i buret, Geronimo Rulli, kunne intet gøre, og måtte chanceløst se til, mens ildkuglen kanonerede i nettet. Skuddets hastighed kunne næsten måle sig med lysets.

Med sejren er Barcelona nu oppe på 51 point i bare 19 kampe. De er ubesejrede i La Liga i denne sæson, og ærkerivalerne fra Real Madrid har så godt som givet op på sølvtøj i Spanien.

LÆS OGSÅ: Her er afsløringen: Derfor skifter Naby Keita til Liverpool i dette vindue