Vild historie: Spiller udtaget til FORKERT landshold

Skrevet af : Kristian Paris

Hvis du har spillet Football Manager eller blot hørt om det populære computerspil ved du også, at spillet har en usædvanlig god evne til at spotte og scoute unge talenter fra alle steder i verden.

af Kristian Paris

Faktisk er der flere historier om klubber, der selv har brugt spillet til opdage spillere og senere hente dem til klubben. Nu er der kommet endnu en vild historie op med computerspillet, der næste gang udkommer d. 10 november i år.

Historien drejser sig om den franske klub Montpeillers forsvarsspiller Ruben Aguilar, der er blevet udtaget til Bolivias landshold selvom han på ingen måde er fra det land.

Det uheld sker efter flere personer i fodboldforbundet i Bolivia har udtaget den franske fodboldsspiller til landets landshold på grund af det populære computerspil, Football Manager 2017, der som sagt udkommer til november.

(Photo by Mike Hewitt/Getty Images)

Ifølge spilleren selv er det fordi spillet har lavet en fejl. De har angivet spillerens nationalitet som både fransk og boliviansk og i og med han ikke har spillet en landskamp for Frankrig kan han stadig blive udtaget til Bolivias – hvis han altså var bolivianer.

– Jeg tror selv at fejlen stammer fra Football Manager, hvor Bolivia er blevet tilføjet som anden nationalitet til mig. Det er ret mærkeligt, lyder det fra den 24-årige spiller.

Ifølge hovedpersonen selv taler de i medierne om den franske spiller, der faktisk har imponeret for sin nye klub Montpeiller,som han kom til i sommers.

– Jeg blev nødt til at gøre det klart for alle, at jeg altså ikke har noget at gøre med Bolivia og altså ikke er bolivianer. Det betyder også, at jeg ikke kan udtaget til deres landshold, men kun til Frankrigs, slår Aguilar fast til goal.com.

Aguilar blev i sommers købt af Montpeiller fra Auxerre, hvor han havde spillet siden 2014. Før det var han i Grenoble og Saint Etienne.

 

 

Brug piletasterne ← → til at komme frem og tilbage