Sæsonen er færdig og det betyder, at Arsenals træner gennem 22 år, Arsene Wenger, stopper i klubben. Det annoncerede den aldrende franskmand for et par uger siden og lige siden har medierne og fansene spekuleret i hvem mon der kunne overtage det varme sæde efter Wenger. Masimilliano Allegfri fra Juventus har været nævnt, men i følge det engelske medie Goal.com, skulle Manchester Citys assistent-træner og tidligere Arsenal-spiller Mikel Arteta, været forrest i køen.

Siden han annoncerede at han ikke skulle være træner i London-klubben efter sommerferien er tiden også gået med store interviews og store afsløringer for hans side. Og nu er det tid til endnu en. Wenger fortæller nemlig, at hans største fejltagelse gennem hans tid i trænerrollen hos Arsenal var, ikke at insistere på at købe Cristiano Ronaldo, dengang han spillede i Sporting Lissabon i den bedste portugisiske række.

Tilbage i 2003 havde den dengang helt unge Cristiano Ronaldo nemlig imponeret flere store klubber i Europa og både Arsenal og Manchester United kæmpede om fløjspilleren underskrift. Den længste strå trak The Red Devils, som United også kaldes, formentlig på grund af træner Sir Alex Fergusons indvirkning og overtagelsesevne på Ronaldo.

(Photo by David Ramos/Getty Images)

Og Ronaldo skulle senere vise at være en god investering. I skrivende stund har han vundet Ballon d’Or fem gange og betragtes som verdens bedste fodboldspiller sammen med Lionel Messi fra FC Barcelona.

Wenger siger om den missede chance for at købe Ronaldo: “Det var helt klart, at han dengang var en talentfuld spiller. Han var på besøg her med sin mor og vi var tætte på at lave en aftale, men da Ronaldo spillede for Sporting mod United i en kamp, blev Sir Alex Ferguson blæst væk og han formåede altså at overtale ham om at skifte til klubben fra den røde del af Manchester i stedet.Det er helt sikkert den handel jeg fortryder mest, som jeg ikke fik i hus.”