For: Intet konstant niveau

Som tidligere nævnt, så er Willian uden tvivl en fantastisk fodboldspiller. Han viser det bare ikke nok. Han har alt for mange kampe og perioder i løbet af en sæson, hvor han er helt ved siden af sig selv. Og det er altså ikke det, som Chelsea har brug for, hvis de ønsker at kæmpe med om Premier League-titlen i år. Han har ofte kampe, hvor han er fuldstændig usynlig og ikke bidrager med andet end skuffende afslutninger og fejlafleveringer.

I de kampe er han lige så ringe defensivt som offensivt. Og det værste er, at man som træner ofte ikke kan forudsige, hvordan hans kamp i weekenden er. Han kan have haft en god træningsuge og være meget veloplagt for derefter at spille en rædselsfuld kamp i weekenden.

Han er nødt til at opretholde et nogenlunde stabilt niveau. Han skal hæve sit bundniveau, så han ikke falder så ofte igennem. Kan han ikke, så er det noget, der taler for at sælge fløjspilleren.

Imod: Sender et forkert signal

Willian er en af stjernerne i klubben. Han er ikke den største, men han ligger lige under det niveau som Thibaut Courtois, Eden Hazard og N’Golo Kante ligger på. Og ligesom disse tre spillere, så florerer der også rygter om Willian i medierne. Vælger Chelsea at sælge Willian uden at have vist, at de har kæmpet en tydelig kamp for at beholde ham i den blå trøje, ja så kan det sende et forkert signal til de andre Chelsea-stjerner.

Willian er blandt stjernerne og hvis The Blues er villige til at lade Willian gå til den første og det højeste bud, så kan Hazard, Kante og Courtois måske få den tanke, at Chelsea ikke investerer nok i sine spillere for at vinde trofæer. Signalet kan blive useriøst og så vil de tre førnævnte store stjerner måske også væk fra klubben. For at vinde trofæer og blive dominerende i Europa skal man beholde sin stjernespillere – og selvom de kan have et svingende niveau. Af den grund er dette punkt et væsentligt paramter, der taler for at gøre alt for at beholde Willian i London-klubben.

Brug piletasterne herunder for at komme videre til næste side