Leicester City har ikke haft en så forrygende sæson i år som de havde sidste sæson, men der er alligevel nogle spillere, der har gjort dig positivt bemærket. En af dem håber på et skifte til Arsenal, men Monaco har også meldt deres interesse… 

Af David Paris 

Det engelske medie Goal erfarer og skriver i en artikel, at Ligue 1-mestrene, Monaco, rigtig gerne vil have Leicester City-stjernen Riyad Mahrez til klubben. Arsenal er dog favoritterne til at snuppe den algeriske landsholdsspiller underskrift, og det er også der, at hovedpersonen selv ønsker at spille.

Sidste år blev den lynhurtige kantspiller Årets Spiller i Premier League og i sidste sommers transfervindue var han meget tæt på et skifte væk. Arsenal-træner Arsene Wenger snakkede angiveligt allerede dengang med i dag 26-årige Mahrez og blev enige, at han skulle skifte til Arsenal om et år.

Leicester City, der sluttede som nummer 12 i år i Premier Leauge, har fastsat en pris på 300 millioner kroner på Mahrez. Og det er her problemet opstår. Arsenal er nemlig ikke villig til at betale prisen, men der er de franske mestre fra Monaco, der kunne være interesserede i at bringe Mahrez tilbage til den franske liga. Han spillede nemlig for Le Havre fra 2011 til 2014.

Skifte til The Gunners, som Arsenal også bliver kaldt, betyder, at han ikke kommer til at spille Champions League-fodbold i næste sæson, men det er formentligt ikke noget der stopper Mahrez. Tirsdag eftermiddag udgav Mahrez en erklæring, der forklarede, at han følte, at hans ambitioner ikke kunne opfyldes af The Foxes, som Leicester City også bliver kaldt, og at han dermed ønskede at forlade klubben i det kommende transfervindue.

“Med stor respekt og beundring af Leicester City, ønsker jeg at være helt ærlig og jeg har derfor informeret klubben om, at jeg føler det er på rette tid at fortsætte min karriere andetsteds,”sluttede  han.