Ben Davis (Tottenham)

Oprindeligt købt som en backup til Danny Rose, men efter Roses skade, har waliseren ikke set sig tilbage siden. Davis har i denne sæson været en nøglespiller for Tottenham med flere flotte indlæg og stabile defensive præstationer.

Fernandinho (Manchester City)

Fernandinho har været skraldemanden hos City i denne sæson, hvilket har tilladt spiller som De Bruyne og David Silva at have en langt støre frihed. Brasilianeren har nærmest spillet alle kampe i denne sæson, og har også fået bedre styr på temperament.

Wilfred Ndidi (Leicester City)

Han har fået to røde kort i denne sæson for Leicester, kun overgået af Newcastles Jonjo Shelvey. Ingen anden spiller i Premier League har haft flere succesfulde tacklinger end Ndidi med hele 129.

Raheem Sterling (Manchester City)

Raheem Sterling har været en meget vigtig figur i Citys mesterskab, hvor han flere gange, især i starten af sæsonen, scorede det afgørende mål. Han har scoret 17 mål og lagt 12 assists i denne sæson.

Son Heung-Min (Tottenham Hotspur)

Sydkoreaneren har scoret 12 mål og lagt fem assists i denne sæson for Tottenham, men det er ikke bare målene, der gør, at han fortjener en plads på dette hold, også hans fantastiske arbejdsradius og hans tekniske færdigheder.

Leroy Sane (Manchester City)

Sane er nok den, man savner aller mest på årets hold. Han har været en evig trussel på venstrekanten, og har været helt fantastisk gennem hele sæsonen med ni mål og 12 assists.

Roberto Firmino (Liverpool)

Siden afgangen af Philippe Coutinho i januar, har Roberto Firmino virkelig oppet sit spil, og har nu været med til at kvalificere sig til Champions League-semifinalen mod AS Roma.