Stort set fra da sommerens transfervindue åbnede, har Manchester United forsøgt at få fingrene i Real Madrids forsvarsklippe Sergio Ramos. De har endda prøvet at inkludere deres førstevalg på målmandsposten, David De Gea i handlen, men uden held, og spanske Ramos er fortsat at finde i kongeklubben. Men nu ser det altså ud til, at der endelig er kommet en ende på rygtemysteriet i form af en ny kontrakt til Ramos.

Læs også: Pochettino vil hente Eto’os lillebror og to andre angribere for 370 millioner kroner

Ramos får fem år

I første omgang ville Ramos væk fra Real Madrid, grundet en uoverensstemmelse med klubbens præsident, Florentino Perez, i forbindelse med forhandlinger omkring en ny kontrakt. Ifølge goal.com har præsidenten dog genåbnet kontraktforhandlingerne med den spanske landsholdsspiller og han får formentlig fem år til i klubben, som han kom til i 2005 fra Sevilla for knap 200 millioner kroner. Kontrakten strækker sig helt til 2020 og her vil Ramos være 34 år, hvilket måske er, eller allerede har været, sidste udkast, for en spiller, i international topfodbold.

Læs også: Kan ‘Kannibalen’ fortære Messi og Ronaldo?

Udmærket årsløn

Med kontraktforlængelsen kan kaptajnen hæve 75 millioner kroner årligt efter skat. Klubben og Ramos selv, holder en ekstravagant ‘ceremoni’ på klubbens stadion, Santiago Bernabeu, på mandag, som i højere grad kommer til at ligne Cristiano Ronaldos, da han forlængede kontrakten tilbage i 2013.

Desuden har Ramos spillet 445 officielle kampe for Real Madrid med 55 mål til følge, og nogle af disse mål, har hjulpet ham til flere af de 10 trofæer han har vundet med klubben.