Den chilenske angrebsspiller Alexis Sanchez byttede i det netop overståede januar-transfervindue Arsenal-trøjen ud med den røde Manchester United-trøje med djævlen på brystet. Og det er der en helt bestemt årsag til. Han vil nemlig vinde trofæer. Nærmere bestemt: alle trofæer.
Ifølge det engelske medie Goal.com skulle Sanchez have sagt, at årsagen til at han byttede Emirates ud med Old Trafford er, at chancen for at ‘vinde alting’ i den røde del af Manchester er større end i London-klubben, der også omtales som The Gunners.
Sanchez kontrakt med Arsenal ville have været udløbet til sommer og derfor var det sidste chance for træner Arsene Wenger for at få penge for Sanchez. Det stod nemlig klart, at kontrakten ikke ville blive forlænget og så var spørgsmålet bare, hvem der havde pengene og faciliteterne til at overbevise Sanchez om at deres klub var det rette sted.

Mourinho er den perfekte manager, der kan få Sanchez til at vinde ‘alt’ i Manchester United’ (Photo by John Peters/Man Utd via Getty Images).
Rivalerne fra City var tæt på at hente Sanchez allerede i sommers inden sæsonen gik i gang, men handelen gik i vasken på grund af den høje overgangssum som Arsenal krævede. United indvilligede dog i at betale den sum penge Arsenal forlangt og sende oven i offensivspilleren Henrik Mkhitaryan den anden vej – til Emirates.
At skiftet gik i vasken med Manchester City er dog ikke nogen skam for fløjspiller Sanchez, der siger følgende:
“Jeg har siden jeg var helt ung synes, at Manchester United var den største klub i hele England. Dette siger jeg ikke kun fordi jeg er i klubben nu. Jeg er en ærlig mand der ikke lyver. Jeg mener det og har altid ment det. Der er mange store klubber og at have spillet for Arsenal er bestemt noget jeg er stolt af. Det er stadig en stor klub og jeg tror de kan opnå store ting – også uden mig.
“Jeg kom til Manchester United for at vinde alt – alle trofæer.”