Efter et halvt års pause fra fodbolden har den italienske super træner, Carlo Ancelotti, besluttet sig for at genoptage trænergerningen. Italieneren er endda gået så vidt som til at udtale sig om, hvilke klubber han godt kunne tænke sig at træne.
Efter næsten 2 år på trænerposten i Real Madrid, blev Carlo Ancelotti i sommer fritstillet fra sin post som træner i den spanske storklub. Han valgte derefter at tage et sabbatår fra fodboldverdenen for at blive opereret, men nu ser det ud til at italieneren er klar igen.
I løbet af det halve år Ancelotti har været i bero, er han blevet kædet sammen med trænerposten i Merseyside-klubben Liverpool. Det blev dog den tyske succes-træner Jurgen Klopp der gik med jobbet, men Ancelotti nægtede også at have korresponderet med Liverpool angående jobbet i den engelske klub.
Liverpool er dog ikke den eneste klub som italieneren har været kædet sammen med. A.C Milans præsident Silvio Berlusconi var i sommer ude og tilbyde den tidligere Milan-træner et job som styrmand for Milan-truppen. Ancelotti valgte dog at takke nej på daværende tidspunkt, men erklærer sig nu klar til at tage managergerningen på sine skuldre igen!
Han udtaler i et interview med Corriere dello sport, at han især finder 2 italienske klubber tillokkende.
“Jeg ville elske at blive Roma-træner en dag, da det er et hold som jeg elsker i en by som jeg elsker. Jeg ville også være glad for at komme tilbage til Milan. De har haft ringet til mig, men jeg havde på daværende tidspunkt en operation at se frem til og foretrak derfor et års pause.”
“Jeg er glad for, at jeg tog tid af til en pause. Jeg har ikke travlt og vil ikke tage et job midt inde i en sæson. Vi vil snakke om det når sæsonen er slut, så der kan blive sat det helt rigtige eventyr op.”