Den 21-årige AS Monaco-stjerne Thomas Lemar rygtes endnu engang væk fra den franske storklub. Der er endnu engang interesse fra Premier League, men det er ikke Arsenal denne gang.
Af Lasse D. Drescher
Det engelske medie Daily Post skriver at AS Monaco-stjernen Thomas Lemar endnu engang, rygtes væk fra den franske storklub. Der er stadig stor interesse fra Premier League-storklubberne.
Denne gang er det Premier League-giganten Manchester United, som nu skulle have den franske kreatør i kikkerten. Det har tidligere primært været Arsenal som har jagtet Lemar, men det rygte er lidt gået i sig selv.
Der er gode takter hos Manchester United, ikke nok med at det går fantastisk i ligaen så har spillerindkøbene været en succes. Nemanja Matic og Romelu Lukaku har allerede tilspillet sig faste pladser på holdet, det er derfor kun Victor Lindelöf som mangler at præstere godt.
Formår Premier League-storklubben at sikre sig AS Monaco-profilen?
Den 21-årige AS Monaco-stjerne har været yderst velspillende, og han har flere gange vist at han er målfarlig. Det er formentlig også derfor at Arsenal i en lang periode forsøgte, at sikre sig den unge spiller.
Læs også: Ultimatum: Barcelona har sat deadline for Coutinho-køb