Efter fem år væk fra fodbolden og næsten ti år væk fra Real Madrid vender Ronaldo angivelig tilbage til den spanske hovedstad. Her slutter han sig til Zinedine Zidans mandskab i håbet om at kunne bidrage på positiv vis i jagten på diverse trofæer.
Af Frederik Andersen
I dag er Cristiano Ronaldo uden tvivl den største stjerne i Real Madrid – men sådan har det ikke altid været. Før portugiseren kom til, var det en anden Ronaldo, som stod i spidsen for den spanske hovedstadsklub.
Selvom den brasilianske Ronaldo for længst har trukket sig tilbage, er han stadig en af de største og mest respekterede spiller, som nogensinde har spillet for Los Blancos.
I følge spanske medier ser han nu ud til at vende tilbage til klubben efter næsten ti år andetsteds. Selvfølgelig pensioneret og på ingen måde i fysisk form til spille. Såkaldte Fede Ronaldo vil derfor ikke slutte sig til spillertruppen.
Til gengæld skal den brasilianske legende i følge den spanske avis Marca prøve kræfter med en rolle som global ambassadør i Madrid.
Samtidig med at Ronaldo gør reklame for en af de største fodboldklubber i verden, gør han også reklame for Real Madrids nuværende præsident Florentino Perez – Manden som i tidernes morgen hentede ham til klubben tilbage i 2002.
Grundet sine præstationer for den spanske klub har der længe været snak om, at den 39-årige brasilianer på en aller anden vis skulle vende tilbage til klubben.
Som følge af sin rolle i andre sammenhænge i hjemlandet Brasilien har manden, som scorede 104 mål i 127 kampe for klubben, dog ikke haft mulighed for at realisere snakken om sin tilbagevende før nu.
Nu er han dog klar til at tilbyde Madrid sin hjælp i kampen om diverse trofæer.
Ikke at Zinedine Zidans regerende Champions League-mestre synes at have brug for vejledning fra tidligere spillere. Tværtimod.