James Rodriguez er en dyr herre. Ikke alene tjener han hos spanske Real Madrid en fin hyre om året, men også hans klub prissætter den colombianske midtbanespiller meget højt.
Af Emil Plovgaard
Flotte præstationer og et fantastisk VM for Colombia dengang tilbage i 2014 var alt, hvad der skulle til for, at James Rodriguez blev skudt af sted mod den spanske hovedstad fra det monegaskiske monarki hos AS Monaco.
I en handel, der sendte colombianeren af sted til Real Madrid for 80 millioner euro, skulle man mene, at han så ville blive en markant nøglespiller for ”Los Blancos”.
Real Madrid har givet €80 millioner for en spiller, de ikke bruger som fast mand – er James for dyr?
Det er imidlertid ikke tilfældet, og i sidste sæson var han end ikke fast starter hos Zinedine Zidanes mandskab. Det har fået diverse aviser til at producere rygter om colombianerens fremtid, der ifølge mange ikke ligger i Madrid.
Ifølge spanske medier er James Rodriguez på at få spilletid og blive en markant nøglespiller for sin fremtidige klub, samtidig med, at skiftet bliver til en storklub. Alle de kriterier kan José Mourinho opfylde. Det skriver Daily Mirror.
Hvor blev rabatten af? James er stadig en dyr herre!
Der er dog ingen rabat fra madrilenernes side. 460 millioner danske kroner, eller det, der svarer til £50 millioner. Så meget skal Manchester United slippe, såfremt de vil have, at deres offensive midtbane skal have tilgang af en vis colombianer næste sæson.
James Rodriguez har stadig fire år tilbage af sin kontrakt hos ”Los Blancos”, som han har fået nettet til at blafre for 25 gange. Derudover har han i løbet af sine 78 kampe været med til at assistere sine holdkammerater 28 gange.
Læs også: Manchester United vil bruge 400.000.000 kroner på Wolfsburg-stjerne