Dani Alves’s kontrakt udløber til sommer, og intet tyder på at Barcelona forlænger med den 32-årige højreback. Derfor forventes det at Barcelona går på jagt efter Arsenals Hector Bellerin.
Af: Lasse D. Drescher
FC Barcelona har holdt øje med Arsenals Hector Bellerin, og det siges at Barcelona ønsker at købe Bellerin som en erstatning for Dani Alves. Det er London Evening Standard som mener skiftet kan blive muligt.
Dani Alves har haft otte succesfulde sæsoner hos Barcelona. Alves har vundet mange trofæer med Barcelona, så det er bestemt ikke nogen skidt periode Alves har haft hos den spanske storklub.
Alves’s kontrakt udløber til sommer, og der er ikke noget som tyder på at man forlænger kontrakten. Alves er også blevet 32 år gammel, så derfor er det nok på tide at Barcelona henter unge forstærkninger ind.
Den 21-årige Bellerin er egentlig et af Barcelonas unge talenter, men Barcelona solgte i 2011 Bellerin til Arsenal. Hector Bellerin slog igennem i sidste sæson, og er nu fast spiller hos London-klubben.
London Evening Standard mener at Barcelona forventede at skulle betale omkring 185.000.000 kr. for Bellerin. Eftersom at Bellerin er en af Arsenals absolut bedste spillere, stiger prisen nok meget. Bellerins kontrakt udløber først i 2019, så man kan godt forvente at prisen stiger en del.