Transfervinduet er netop åbnet i Europa. Det betyder, at diverse nye handler endelig kan finde sted med øjeblikkelig virkning. Manchester City har i stedet kigget indad og forlænget med en af deres stjerner, der har kontraktudløb til om en måned. 

AF KRISTIAN PARIS 

Yaya Toure har sat en stopper for de rygter, der vedrører hans fremtid i den blå del af Manchester, eftersom det netop er kommet frem, at han forlænger med City i yderligere et år.

Toure er på grund af den manglende kontraktforlængelse fra Guardiola og co. blevet sat i forbindelse med adskillige interesserede klubber. Heriblandt Premier League kollegerne fra Arsenal, men også Championship klubben Newcastle meldes interesseret.

Manchester City v West Bromwich Albion - Premier League

Den 34-årige ivorianske midtbanespiller har vundet adskillige trofæer med City siden han kom til Premier League i 2010 fra selveste Barcelona. Heriblandt to Premier League trofæer og et enkelt FA Cup trofæ.

Men nu har afrikaneren altså bekræftet sit forhold til klubben ved at skrive under på en et-årig kontraktforlængelse. Noget, der sikrer midtbanespilleren sin ottende sæson i den blå trøje.

“Jeg er taknemmelig for at blive i klubben i endnu et år. Jeg har sagt til mig selv, at min rejse med City ikke er slut endnu, og da jeg modtog en opringning fra Txiki var jeg glad. ” 

“Da jeg første gang kom til klubben i 2010 prøvede jeg bare at være en del af de spritnye set-up i klubben. Jeg fornemmede allerede dengang, at der var noget specielt over klubben, og den dag i dag er jeg meget glad for min beslutning. Den her klub har givet mig så meget, og jeg håber jeg kan blive i flere år. ” 

Yaya Toure har været en af nøglespillerne for City i denne sæson, ligesom de sidste syv år, og på trods af konkurrence på midtbanen har han bare leveret og leveret.