Da Edison Cavani i 2013 skiftede til PSG, stod det hurtigt klart, at han aldrig ville komme til at spille frontangriber. Den plads skulle mægtige Zlatan Ibrahimovic nemlig spille og det har han gjort lige siden. Derfor har Cavani måtte affinde sig med en plads på kanten, og det er resulteret i meget få mål og en bitter 28-årig uruguayaner.

 

“Jeg ville score meget mere som angriber”

Cavani udtaler således omkring sin position på kanten. “Da jeg kom til PSG, var jeg tvunget til at spille på fløjen. Folk forstår ikke, hvor meget det har påvirket mine præstationer. Jeg ville score meget mere, hvis jeg blev brugt som angriber.

Jeg ønsker helt klart at spille som en angriber, og jeg ville uden tvivl gøre det meget bedre i min egen position”.

 

Cavani-skifte afhænger af Zlatan

Cavani er ikke tilfreds med situationen i PSG, og derfor kan et skifte væk være løsningen for ham. Der er dog lige en ting, der skal på plads først, for Zlatan, som har fået kælenavnet Kong Zlatan, er en aldrende herre og svenskerens fremtid er lige nu uvis. Derfor afhænger et Cavani-skifte af, om klubben får forlænget med Kong Zlatan. PSG vil nemlig ikke risikere at miste begge sine angribere på samme tid, og efter Zlatans meget uheldige kommentar omkring Frankrig, som ikke var særlig positiv forventer de fleste, at Zlatan rykker videre til en anden klub i løbet af sommeren.

 

Hvis en kontraktforlængelse mellem Zlatan og PSG alligevel  bliver en realitet, så står der masser af klubber klar til at hapse Cavani. Manchester United, Arsenal, Liverpool og Chelsea kan nævnes som nogle af de interesserede klubber, men allerede nu har Cavani, ifølge det italienske medie Gazzetta dello Sport, skrevet under med Juventus. De er nemlig klar til at smide svimlende 220.000.000 kroner efter angriberen. Cavani har scoret 32 mål i de to sidste sæsoner i Ligue 1.