AF: EMIL PLOVGAARD
Iker Casillas tror ikke på, at USA i 1969 landede på månen. VM-vinderen, som i øjeblikket for Porto, står i disse dage frem med nogle mærkværdige udtalelser.
Den legendariske spanske målmand, Iker Casillas, har kastet sin tvivl på USAs månelandinger i 60’erne.
Neil Armstrong og Buzz Aldrin trådte de første fodspor på månens overflade i 1969, og det betyder, at der i 2019 vil være 50 års jubilæum for ‘det lille skridt for mennesket’.
På trods af dette, så betvivler et hav af konspirationsteorier, at månelandingerne overhovedet har fundet sted. Bevismateriale som et ‘fravær af stjerner’ på de berømte billeder, og at det amerikanske flag vajer, er nogle af de tilfælde, som betvivlere og benægtere disker op med.
Der er videnskabelige svar bag enhver teori, men alligevel har Casillas nu kastet sin egen tvivl ind i spørgsmålet om månelandingerne.
På Twitter, skriver Porto-målmanden følgende:
– Næste år er det 50 år siden, at mennesket for første gang ankom til månen. Jeg er hos middag med nogle af mine venner, hvor vi diskuterer det. Jeg har lyst til at spørge den brede befolkning! Tror I han gik på månen? Jeg gør ikke!
Casillas har i øvrigt også lagt en meningsmåling ud sammen med tweetet, hvor han spørger folk, hvorvidt de tror, at månelandingerne overhovedet har fundet sted.
Meningsmåling: 60 procent tror på månelandingen
Over 195.000 mennesker har været inde og stemme. 60 procent tror på, at fortællingerne om månelandingerne i 1969 er sande.
Casillas har haft en fænomenal karriere i fodboldens verden, og vundet et hav af trofæer for både klubber og det spanske landshold.
Den 37-årige spanier vandt VM med sit land i 2010, og har også vundet to europamesterskaber i træk, i 2008 og 2012. Hos Real Madrid vandt han La Liga fem gange, og løftede også Champions League-trofæet tre gange.