Af Anders Lang Jensen

Antonio Contes defensive base på hans Chelsea-mandskab er helt utrolig god allerede her i den første sæson i Premier League for den italienske træner.

Photo by Ian Walton/Getty Images

Men derfor skal der stadig hentes forstærkninger til truppen og også til de bagerste kæder. For nu skriver en række engelske medier nemlig, at Conte og Chelsea har vundet kampen om hollandske Virgil van Dijk, der tørner ud for ligarivalen Southampton. Dermed slår London-klubben titel-udfordrende fra Manchester City, der også har været nævnt som store bejlere.

Den tidligere Celtic-spiller har imponeret alt og alle siden sit skifte til den engelske sydkyst og klubben Southampton. Den fysisk stærke defensivspiller har også haft adskillelige muligheder om klubvalg. Liverpool, Everton, Manchester City og altså Chelsea har været lune på den hollandske landsholdsspiller.

Ifølge Express føler Chelsea sig så godt som sikre på, at de har vundet kampen om van Dijk, og at han er ny Chelsea-spiller, når sommerens transfervindue slår dørene op.