Manchester City, der spiller fremragende i øjeblikket, og de tyske giganter Borussia Dortmund jagter sammen med de italienske mestre, Juventus, en af Premier Leagues helt store stjerner i denne sæson. 

AF KRISTIAN PARIS

Det drejer sig om Premier League klubben Liverpools midtbanespiller Emre Can.
Dortmund vil hente den tyske landsholdsspiller tilbage til sit hjemland, men vil stå overfor stor konkurrence fra Pep Guardiola, der meget gerne vil se spilleren i Manchester City, som fundamentet for hans kommende superhold. Det skriver den britiske avis the Mirror.

Den 23-årige spiller har endnu ikke fået forlænget sin kontrakt på Anfield, eftersom han insisterer på en ny frikøbsklausul.

Det vil Liverpool naturligvis ikke, og det er det, der har sat en stopper for forlængelsen af samarbejdet mellem de to parter.

Cans nuværende aftale med klubben udløber i slutningen af denne sæson, og lige nu er der faktisk intet tegn på, at han skulle blive i Liverpool, når det sker. Derfor meldes de italienske mestre og Champions League finalister Juventus ekstremt interesseret i den unge midtbanespiller.

 

 (Photo by Andrew Powell/Liverpool FC via Getty Images)

Situationen er og ikke helt ideel for the Reds, der måske kan se den tidligere Bayern München spiller forlade klubben på en fri transfer til sommer – og dermed uden overgangssum.

I følge det italienske medie Footbal-Italia, hælder Can mest til et skifte til Etihad, mens Juventus, -der har landsholdskammeraten, Sami Khedira, på holdet  – alligevel håber på, at han vælger Torino.

Dog vil et skifte væk fra Liverpool, uanset om det er til City, Italien eller Tyskland, en svækkelse for Liverpools startende opstilling. Jürgen Klopps skal i hvert fald ud og finde en erstatning for ham – og nok også Phillippe Coutinho, der ser ud til at forlade Anfield-holdet inden for den nærmeste fremtid.

Klopp beskriver selv hele situationen som: “not too cool”.