Leicesters mesterskabstriumf leverer episk stof. En fortælling så god at filmproducenter spotter potentiale for fremtidige indspilninger.

 

LEICESTER, ENGLAND - MAY 03:  Leicester reacts to Leicester City's Premier League Title Success on May 03, 2016 in Leicester, England.  (Photo by Matthew Lewis/Getty Images)

LEICESTER, ENGLAND – MAY 03: Leicester reacts to Leicester City’s Premier League Title Success on May 03, 2016 in Leicester, England. (Photo by Matthew Lewis/Getty Images)

I skrivende stund er Adrian Butchart i gang med at sammensætte plottet til en film, der har Leicester-angriber Jamie Vardy i fokus. Vardy’s kæreste skal ifølge dr.dk spilles af Emilia Clarke, kendt fra ’Game of Thrones’-serien.

Også den danske filmproducent, Peter Aalbæk, ser fornuften i en filmisk fortolkning af Leicesters bedrift denne sæson:

”Det er den ultimative fortælling med klare referencer til Den Grimme Ælling. Vi elsker historien om den lille forhutlede person, den lille forhutlede fodboldklub, der pludselig imod alles forventning rejser sig og bliver til en stolt og struttende svane, det er en historie vi ikke kan få nok af.”

“Vi elsker specielt hvis de rige kommer ned med nakken, og her er det så de rige fodboldklubber, der har budgetter, som er mange gange større end Leicesters. At man ovenikøbet kan være fattig, udover at være lille og vinde over de store og velhavende, er en ur-historie, en kernehistorie, som alle holder af.”

Som eksempler fremhæver Aalbæk Danmarks sejr ved EM i 1992 og Herfølge’s Danmarksmesterskab i 2000. Førstnævnte er siden blevet til filmen “Sommeren ’92”.

Og såfremt en film om Leicesters successæson skal indspilles, har Aalbæk allerede peget på hvilken dansk skuespiller som bør spille målmand Kasper Schmeichel. Det vil, siger han:

“være smukt med Pilou Asbæk. Han har en kropsbygning som er en stor målmand værdig.”

Og det er ifølge Aalbæk en god idé at basere filmen på én spiller fremfor at fortælle en historie udelukkende om klubben:

“Det er det rigtige greb at spejle sig gennem en person. Dér fortæller man den intime historie om et menneskes kamp om at blive den bedste flankeret af hele klubbens historie og økonomiske situation [og siden] det er kvinderne der bestemmer hvad man skal se i biografen, handler det om at få en vinkling der er interessant for det kvindelige publikum. Det er altid udfordringen i hvilken som helst sportsfilm.”