6. Ángel Di María
Alder: 27 år Position: Offensiv midtbanespiller
Skiftede i 2014 fra Real Madrid til Manchester United for 610 millioner kroner.
Den bevægelige argentiner blev købt til Real Madrid i 2010 fra portugisiske Benfica som et forholdsvis ukendt navn. Mange mente i hvert fald, at der var store forhindringer, som Di Mariá skulle over, hvis han skulle blive en stjerne i Real Madrid. Det formåede han dog, og han blev en vigtig hjælper til Cristiano Ronaldo, som virkelig havde gavn af den hurtige og driblestærke Di Mariá. Man så også under VM i 2014, hvor vigtig han var for Argentina, og hvis ikke han havde været skadet i finalen, kunne det sydamerikanske landshold måske have endt med at løfte pokalen. Han var værdsat på landsholdet, men ikke i Real Madrid, for han var pludselig kommet i overskud med tilgangen af James Rodríguez i sommeren 2014. Det udnyttede Manchester United, som hentede ham til klubben, men der fik Ángel Di Mariá aldrig chancen, for at vise sit værd, inden han blev solgt videre til de franske mestre PSG i dette transfervindue.