Hovedpersonen selv siger følgende om den pludselige interesse fra hovedstadsklubben i Spanien og hans egne tanker om skiftet:

“Jeg havde helt ærligt ikke forventet det. Hverken mig, min familie eller min omgangskreds havde nogensinde forventet noget lignende. Vi troede ikke at det ville ske på nuværende tidspunkt. Alt er sket så hurtigt. Det heler er eskaleret på tre måneder. Jeg var egentlig på bænken på landsholdet, men så spillede jeg fantastisk til Copa Sao Paulo og ved de sydamerikanske mesterskab for u17-hold. Så blev jeg kaldt op på seniorholdet i Flamengo og nu er det Real Madrid.”

Tidligere på året blev prisen NxGn givet – en pris, der hylder nogen af de største talenter i international fodbold født i 1999 eller efter. Her blev han nummer tre, blandt andet efter vinderen Patrick Kluivert fra Ajax Amsterdam.

Selvom han allerede har skrevet under på en kontrakt med Real Madrid, så kan altså først komme til at trække i den hvide trøje, når han er fyldt 18 år. Det gør han til sommer, og det betyder, at han potentielt er i spil til Real Madrids startopstillingen forud for 2018-19-sæsonen. Det betyder også, at han måske kommer til at spille sammen med holdets helt store stjerne Cristiano Ronaldo, men det er ikke noget, der bekymrer ham. Han siger derimod:

Lederen Christiano Ronaldo

“Jeg har talt lidt med Ronaldo, da jeg besøgte Santiago Bernabeu sidste år. Der fik jeg viden om strukturen i Real Madrid og hvordan det hele fungerer. Jeg talte med Marcelo og Casemiro, der jo også er fra Brasilien, men også Ronaldo var en sej fyr. Han ønskede mig held og lykke og spurgte, hvornår vi skulle træne og spille sammen. Jeg glæder mig og er ikke bange for Ronaldo – han er jo bare en fantastiske fodboldspiller.”

Flere eksperter og medier har kaldt ham for Real Madrids Neymar, fordi han på mange måder minder om Neymar og hans måde at spille fodbold på. Hans hurtighed er eminent, hans driblefærdigheder er endnu bedre og så afslutter han lige godt med begge ben.