Man skulle tro, at verdens bedste fodboldspillere havde mere end nok i den løn de få udbetalt af deres respektive klubber. Det er dog ikke tilfældet med alle.
AF KRISTIAN PARIS
i løbet af de seneste par år er der dukket adskillige sager op om fodboldspillere – og trænere – på topniveau, der har snydt med at betale skat. Deriblandt to af verdens bedst betalte spillere, Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, og den succesrige manager, Jose Mourinho.
Faktisk kom det så langt, at Ronaldo truede med at forlade den spanske hovedstad, hvis ikke klubben fik orden på det med det spanske skattevæsen. Og nu er den gal igen i Madrid. Denne gang er den midtbanespilleren Luka Modric, der angiveligt har snydt i skat i Spanien.
Tidligere i denne uge skulle kroaten møde op i retten sammen med sin kone, der også er anklaget for det samme, hvor de tilbragte 10 minutter i en dialog med dommeren.
Sagen endte ud med, at Modric og hans advokat indgik forlig med det spanske skattevæsen således, at han kun skal betale omkring 10 millioner danske kroner i bøde.
Anklagerne mod landsholdsspilleren går på, at han skulle have skjult 870 000 kroner fra skattevæsenet tilbage i 2013 og 2013. Dog har Modric nu betalt bøden, selvom han hævder, at han ikke har gjort noget ulovligt.
Yderligere detaljer om den skandaløse sag er ikke blevet afsløret endnu, men den spanske avis Marca, følger sagen tæt.
Som førnævnt er det i sær i Madrid, at skattesnyder har holdt til. Spillere somCristiano Ronaldo, Marcelo, Ricardo Carvalho, Angel Di Maria og Fabio Coentrao er alle blevet anklaget for skattesnyd imens de spillede for klubben. Derudover er det også gået ud over spillre som Javier Mascherano, Radamel Falcao, Lionel Messi og Neymar.
For ikke at glemme Mourinho, der dog har afvist alle anklager om ulovligheder til fulde.