Manchester United har, indtil videre, handlet kraftigt i sommerens transfervindue, og de ligner lige nu en seriøst udfordrer til mesterskabet. Bastian Schweinsteiger og Morgan Schneiderlin er hentet ind til midtbanen, mens Matteo Darmian skal forstærke forsvaret og Memphis Depay skal optræde i angrebet. Derudover er United sat i voldsom forbindelse med flere verdensklasseangribere, hvilket du kan læse om her: Mangler din klub en verdensklasseangriber? Disse angribere er til rådighed og kan skifte denne sommer.

Fodboldverdenen kender 30-årige Schweinsteigers niveau efter 17 år i Bayern München og et utal af kampe på det tyske landshold. Spillere, fans, trænere og eksperter er altså ikke her i tvivl om hvilket niveau midtbanegeneralen kommer til at levere i den røde del af Manchester. En af sag er de yngre nyindkøb Darmian og Schneiderlin, som ikke helt har vist sig på samme niveau, over længere tid, som Schweinsteiger har.

Læs også: Tredje afsløring fra Casillas-agent: Perez bestemmer hvem der spiller

Kunne der ikke være alternativer?

25-årige Schneiderlin kommer fra Southampton og blev handlet for godt 260 millioner kroner på en fireårig kontrakt. Her kommer franskmanden til at hæve omkring 1,2 millioner kroner om ugen. Ganger man det op, hedder årslønnen 58 millioner kroner og over fire år, er vi næsten oppe på den egentlige transfersum.

25-årige Darmian kommer fra Serie A, rettere sagt Torino, hvor han har optrådt de sidste fire år. Prisen lød på 150 millioner kroner og ugelønnen er 750.000 kroner.

Hvis man bare kigger på lønningerne ser det da egentlig nogenlunde ud og så alligevel ikke. For kan der ikke findes mindst lige så gode spillere, som ikke forlanger nær så mange penge om ugen? Vi skal ikke længere end til Premier League-mestrene for at finde svaret.

Matic vs. Schneiderlin

Nemanja Matic har igennem hele denne sæson været styrmanden på London-klubbens defensive midtbane og en af hovedårsagerne til Chelseas gode defensive spil og få indkasserede mål. Han tjener 520.000 kroner om ugen.

Det er under det halve af, hvad Schneiderlin tjener.

Azpilicueta vs. Darmian

Cesar Azpilicueta regnes lige nu som en af ligaens bedste backer. Han spille venstre og højre back lige godt, og så slår han indlæg lige godt med begge ben. Den mest komplette, løbevillige og arbejdsomme back. Det er ikke for sjov at venstrebacken Filipe Luis vil væk… Spanieren tjener 450.000 kroner om ugen.

Det er cirka halvdelen af, hvad Darmian tjener.

Nu kan man så spørge sig selv, om det er gode eller dårlige køb, som Luis van Gaal har foretaget sig, eller om det bare er Chelsea-manager Jose Mourinhos fantastiske evner på transfermarkedet og til at udvikle spillere, der er grundlaget til denne voldsomme lønforskel. Eller er nutidens fodboldspillere bare for griske og er det kun pengene der tæller?

Giv os dit svar i kommentaren