Den tyrkiske præsident, Recip Tayyip Erdogan, har nu rettet en skarp kritik mod det tyske folk, som han kalder for racistiske.

KAZAN, RUSSIA – JUNE 27: Mesut Oezil of Germany stands dejected following the 2018 FIFA World Cup Russia group F match between Korea Republic and Germany at Kazan Arena on June 27, 2018 in Kazan, Russia. (Photo by Catherine Ivill/Getty Images)

Den 29-årige Arsenal-spiller blev i maj måned kritiseret for at lade sig fotografere sammen med Erdogan.

Özil annoncerede sin tilbagetræden fra det tyske landshold, idet han ifølge ham selv, blev udsat for racisme og disrespekt på grund af sine tyrkiske rødder.

Det tyrkiske fodboldforbund, TFF, har også meddelt sin fulde støtte til Mesut Özil og hans familie.

I en pressemeddelelse, skriver forbundet således.

– Vi fordømmer den behandling og truende beskeder, Özil har modtaget på grund af sine rødder og baggrund.

– Enhver spiller har ret til at blive beskyttet fra mobning, diskrimination og hadebeskeder, skriver forbundet i en meddelelse.

Præsident Erdogan tilføjer i samme øjemed.

– Mandag talte jeg med Mesut. Hans attitude er helt og holdent patriotisk.

– Det er ikke muligt at acceptere denne form for racisme rettet mod en ung mand, som har knoklet så hårdt for succes for det tyske landshold. Dette kan ikke tolereres.

I en længere besked på de sociale medier, som blev offentliggjort i mandags, fortalte Özil, at han havde modtaget hademails og trusler, og at han blev beskyldt for Tysklands skuffende exit i gruppespillet ved VM-slutrunden.

“Jeg er tysker, når vi vinder, og indvandrer, når vi taber”

Tysk-tyrkeren blev født i Gelsenkirchen, og var en vigtig brik på det landshold, som i 2014 vandt VM i Brasilien.

Han opnåede 92 kampe for Die Mannschaft og blev kåret som landsholdets bedste spiller fem gange siden 2011.

– Jeg er tysker, når vi vinder, men jeg er indvandrer, når vi taber, skrev Özil blandt andet.

– Jeg plejede at bære den tyske trøje med en vis stolthed og spænding, men det gør jeg ikke mere.