(Photo by David Davies/Mark Leech Sports Photography/Getty Images)

(Photo by David Davies/Mark Leech Sports Photography/Getty Images)

Den tidligere Manchester United-spiller, Andrei Kanchelskis, mener at Chelsea har lavet en stor fejl ved at fyre José Mourinho. Det skriver Daily Star.

Mourinho førte sidste sæson Chelsea til Premier League mesterskabet, men blev fritstillet i sidste uge, efter en dårlig første halvdel af sæsonen.

London-klubben har lidt ni nederlag i denne sæson under Mourinhos styre, men Kanchelskis tror at portugiseren skulle have haft længere tid ved roret, for at rette op på tingene.

Kanchelskis siger i et interview:

“Han behøver mere tid. Jeg vil sige, at han skulle have været ansat indtil slutningen af sæsonen, og så kunne man beslutte sig. Chelsea har allerede lavet en stor fejl ved at lave en stor fejl ved at fyre Mourinho, og nu er Manchester City ved at gøre den samme fejl.”

Efter Mourinhos afgang, har Chelsea offentliggjort at Guus Hiddink er vendt tilbage til klubben som midlertidig manager indtil slutningen af denne sæson.

Chelsea har haft problemer med at score oppe foran i denne sæson, og har kun formået at finde målet 21 gange i Premier League.

Dét på trods af at London-klubben har skabt 188 chancer – det femtehøjeste i ligaen – som bevidner at hovedårsagen til Chelseas problemer i denne sæson, er niveauet oppe foran, hvor især Diego Costa ikke ligefrem har imponeret.

Chelsea, som på nuværende tidspunkt er placeret på en 15. plads i ligaen, tager imod Watford i morgen. Kampen bliver Guus Hiddinks første kamp, siden han kom til klubben.

Læs også: Chelsea har aftale på plads med Shakhtar-angriber