Sæsonen 2014/15 blev for alvor sæsonen, hvor vi måtte sige farvel til mange legender i europæisk topfodbold. Man kan blandt andet nævne spillere som Steven Gerrard, Frank Lampard, Andrea Pirlo og specielt også den mange årige FC Barcelona profil, Xavi Hernandez.

FC+Barcelona+v+Club+Leon+tyz3-N_SjnWlXavi har siden 1997 spillet for FC Barcelona. Den lille spanier startede som mange andre FC Barcelona spillere på akademiet, La Masia, hvor han nød stor succes som ungdomgsspiller. Hans kvaliteter var åbenlyse og allerede i 1998 fik han
sin debut på førsteholdet.

Xavi er kendt for hans kontrollerende spillestil, hvor han ligger på den bagerste del af midtbanen og styrer spillet. Han er en af de spillere i verden, der har allerflest afleveringer, der rammer en medspiller. Han nåede over 700 kampe for FC Barcelona, men nu er han skiftet til den arabiske klub Al-Sadd og der skal findes en erstatning.

FC Barcelonas præsident, Josep Maria Bartomeu udtaler således:

“Vi har allerede et stærkt hold, som dog har brug for nogle enkelte forstærkninger. En af dem var Aleix Vidal og den anden bliver, lige som Luis Enrique har anmodet om, en spiller af samme type som Xavi. Det er selvfølgelig umuligt at finde en absolut afløser for Xavi. Der findes ikke en spiller som ham. Han repræsenterer noget unikt og ingen kan spille på samme måde. Vi vil aldrig se en fodboldspiller som Xavi igen” sagde Bartomeu.” 

Se de bedste bud på Xavi’s efterfølger og afgiv din stemme på de næste sider.