Manchester Uniteds belgiske midtbanespiller Marouane Fellaini mener at klubben er nødt til at hente guldmedaljer i år, og siger efterfølgende, at United kun har sig selv at skyde skylden på, hvis de fejler i deres jagt efter guld.

United har fået en solid start på sæsonen i Premier League, og er lige nu nummer to i tabellen, bare to point bag ligaførerne fra Manchester City.

Den belgiske midtbanespiller er kun blevet brugt sporadisk i sin tid i United, selv om han havde en stor andel i sidste sæsons fjerdeplads.

Siden skiftet fra Everton i 2013, har Fellaini endnu ikke prøvet at vinde noget med Manchester United, og derfor mener han, at klubben er nødt til at vinde noget dette år:

Vi er nødt til at vinde noget, på grund af at vi er Manchester United. Vi er en storklub. Vi er nødt til at vinde.

Han kommenterede i øvrigt også til sit forhold til manager Louis van Gaal:

Vi griner sammen, og det er meget normalt, for vi er jo mennesker. Louis er en sjov person med meget humor, og han er altid god for et sjovt indspark. Men når vi går på banen, er vi seriøse og professionelle. Spillerne og jeg kan sagtens skelne mellem, når vi er til træning, og har det sjovt, og når vi så er på banen, og skal levere varen.

Som kommentar til sine skiftende positioner på banen, udtaler Fellaini følgende:

Jeg spiller dér, hvor Louis vil have mig til at spille, men min foretrukne position er naturligvis på midtbanen.