Fem spillere blev sendt af banen, da Fenerbahce slog Besiktas i Istanbul-derbyet. Heriblandt var der to mål og tre røde kort i løbet af kampens sidste fem minutter.
Giuliano gav værterne føringen, og Vincent Janssen – som er på lån fra Tottenham – gjorde det til 2-0, før den tidligere Liverpool-angriber Ryan Babel reducerede for Besiktas.
Besiktas’ Ricardo Quaresma blev udvist, da han modtog sit andet gule kort, før også Luis Neto nedlagde en spiller, som var alene med målmanden, kort før pausen.
Gæsterne havde den tidligere F.C. København-spiller Atiba Hutchinson med fra start, men han spillede dog ikke kampen til slut. Han blev nemlig smidt ud fem minutter før tid, da han modtog sit andet gule kort.
Ismail Koybasi fra Fenerbahce blev herefter også præsenteret for et rødt kort. Det skete, da han satte en farlig tackling ind på en modspiller.
Oguzhan Ozyakups andet gule kort dybt inde i tillægstiden betød, at gæsterne måtte gå fra banen med kun otte spillere.