Den tidligere Manchester United-spiller, Rio Ferdinand, er af den overbevisning, at der var en speciel grund til, at Ronaldo forlod banen i Valencia helt grædefærdig.

MANCHESTER, ENGLAND – DECEMBER 09: Rio Ferdinand of Manchester United celebrates at the end of the Barclays Premier League match between Manchester City and Manchester United at Etihad Stadium on December 9, 2012 in Manchester, England. (Photo by Clive Mason/Getty Images)

Det var en tydelig berørt Cristiano Ronaldo, som forlod banen i Valencia i onsdagens Champions League-kamp.

Flere billeder viser, at portugiseren fældede en tåre. Og det er der en god grund til, mener Rio Ferdinand.

Den portugisiske superstjerne brød nemlig ud i gråd, da han muligvis går glip af et gensyn med Manchester United og Old Trafford.

Ferdinand: Følelserne var i spil

– Jeg tror, at du kan se følelserne komme ud. Jeg tror, at det er fordi, at han skal tilbage til Old Trafford. Han vil ikke misse den kamp. Han vil spille fodbold. Det kan man se, siger Ferdinand ifølge Manchester Evening News.

Den engelske forsvarslegende er heller ikke sikker på, at der skulle have været direkte rødt til Ronaldo. Derudover mener englænderen også, at Juventus vil appellere beslutningen.

Real Madrid har fundet Ronaldos erstatning!

Foruden Manchester United, var Rio Ferdinand også forbi andre klubber som West Ham, Leeds og Queens Park Rangers.

Det blev til i alt 312 kampe på førsteholdet for De Røde Djævle, som han spillede for i perioden 2002 til 2014.

Han spillede sammen med Cristiano Ronaldo i Manchester United fra 2003 til 2009.

På det engelske landshold er det også blevet til en del kampe i en periode, der strækker sig fra 1997 til 2011. Således repræsenterede han ‘The Three Lions’ 81 gange med tre mål til følge.

Hans bror, Anton, spiller også fodbold på professionelt plan. I øjeblikket repræsenterer han Southend fra den tredjebedste, engelske række, League One.